Tom fejrer VM-titel i fly til Paris

Tom Kristensen blev i dag den første danske vinder af et officielt VM i en bilklasse

Audi nr. 2 med Tom Kristensen, Loic Duval og Allan McNish kan ikke længere indhentes i den samlede stilling af Audi nr. 1 med Marcel Fässler, André Lotterer og Benoît Tréluyer. (Foto: PA/James Moy)
Audi nr. 2 med Tom Kristensen, Loic Duval og Allan McNish kan ikke længere indhentes i den samlede stilling af Audi nr. 1 med Marcel Fässler, André Lotterer og Benoît Tréluyer. (Foto: PA/James Moy)

- Sagt på nordjysk blev det en god dag.

Verdens bedste sportsvognskører Tom Kristensen havde ikke tid at fejre VM-titlen i Shanghai. Da Ekstra Bladet fik fat i ham på mobilen, var han på vej ud til et natfly til Paris - og måske til et fortjent glas champagne eller to.

Se også: Dansk motorsport vælter sig i triumfer

Verdens bedste sportsvognskører blev den første danske vinder af et officielt VM i en bilklasse. Tidligere har Jan Magnussen vundet det officielle VM i gokart.

- Det var et løb, som for vores vedkommende handlede om at komme i mål på mindst en fjerdeplads, fortæller Tom Kristensen.

- Vi passede godt på. Det er vist første gang for både Allan McNishs og mit vedommende, at vi ikke rørte en bil eller to undervejs, siger Tom Kristensen, som takket været en parkeret Toyota med hjulproblemer røg en plads op i stillingen og sluttede med en tredjeplads og dermed en plads på podiet.

Se også: Tom Kristensen er verdensmester

Selvom der resterer et enkelt løb i VM for sportsvogne, World Endurance Championship, kan Kristensen, McNish og Loic Duval ikke længere indhentes af Audi-kollegerne i bil nr. 1, der også vandt lørdagens løb foran en af Toyota-racerne.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere