Dansk stortalent skal køre Porsche

Michael Christensen kan skrive fabrikskører på visitkortet

Stortalentet Michael Christensen kan efter to års læretid skrive fabrikskører på visitkortet. Porsche har forfremmet sin danske juniorkører (Foto: AP)
Stortalentet Michael Christensen kan efter to års læretid skrive fabrikskører på visitkortet. Porsche har forfremmet sin danske juniorkører (Foto: AP)

Stortalentet Michael Christensen kan efter to års læretid skrive fabrikskører på visitkortet.

Porsche har forfremmet sin danske juniorkører, så denne i næste sæson skal køre med i GT klassen mod bl. a. Danmarks mest vindende racerkører, Jan Magnussen i Corvette og det danske Aston Martin-mandskab med Nicki Thiim, Kristian Poulsen og Christoffer Nygaard.

Endnu ikke afgjort, hvor der kan komme ’dansker-sammenstød’, men 24 timers løbet i Le Mans kunne være et godt bud, fordi Porsche ud over sine fabriksbiler også låner en masse kørere ud.

Porsche satser stort i næste sæson, hvor det mest vindende bilmærke i Le Mans vender tilbage som udfordrer til Tom Kristensen og de suveræne Audi’ere.

Til den satsning har Porsche tilknyttet Formel 1-kører Mark Webber, Australien og Red Bull.

Michael Christensen har i den forløbne sæson som såkaldt Porsche-juniorkører været med i bl. a. Porsche Supercup, opvarmningsklasse til Formel 1, hvor han blev samlet vinder af rookieklassen bl. a. efter en sejr på Nürburgring forud for Det tyske Formel 1 Grand prix.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere