Tragisk dødsulykke ved mindeløb

Den 44-årige, italienske motorcykelrytter Doriano Romboni styrtede og blev ramt af en anden rytters motorcykel

Doriano Romboni ligger ubevægelig på banen, mens to medkørere signalerer efter hjælp. (Foto: Ansa)
Doriano Romboni ligger ubevægelig på banen, mens to medkørere signalerer efter hjælp. (Foto: Ansa)

En tragisk dødsulykke har ramt motorcykel-verdenen.

I forbindelse med et mindeløb for den afdøde italienske motorcykelstjerne Marco Simoncelli blev dennes landsmand Doriano Romboni dræbt efter en ulykke lørdag.

44-årige Romboni styrtede under lørdagens træning, og uheldigvis blev han ramt af en anden kører.

Se også: Tom K. ude af VM sæsonfinalen



Se også: Ingen juleferie her: Kevin arbejder i døgndrift

Romboni blev straks med helikopter fløjet til et hospital i Latina syd for Rom, men han døde af sine kvæstelser ifølge motogp.com.

Dødsulykken minder meget om den, der kostede Simoncelli livet i 2011 ved det malaysiske grandprix. Simoncelli styrtede, blev ramt af to af sine kolleger og døde også af sine kvæstelser.

De øvrige ryttere, som er samlet til mindeløbet for Simoncelli, har besluttet at fortsætte arrangementet trods den tragiske episode.

Romboni efterlader sig tre børn.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere