Danske Marco Sørensen kan være tæt på at tage det store skridt op i motorsportens superliga, det skriver flere motorsportssider.
Ifølge siderne Planetf1.com og F1today.com skulle den 23-årige nordjyde være tæt på at blive annonceret reserve- og testkører for Lotus teamet. En position der vil bringe den unge dansker tæt på Formel 1 debut.
Kevin skal tæve ButtonHovedpersonen selv, vil dog endnu ikke bekræfte sin nye rolle for teamet.
- Jeg må ikke sige noget - så min kommentar - i hvert fald i den kommende uge - må blive et ’ingen kommentarer’. Det er Lotus, der ejer mig, og jeg må rette mig efter, hvad de siger. Jeg kan bare træne videre og sørge for at være 100 procent klar, hvis chancen kommer, siger han til BT.
Lotus-teamet vil heller ikke udtale sig om den måske kommende opgradering af Sørensen.
- Fra teamets side har vi ikke noget at sige i øjeblikket, siger Lotus' talsmand Andy Stobbart til den danske avis.
Marco Sørensen har de forgangene to sæsoner kørt for Lotus' Junior Team, hvor han har kæmpet mod Kevin Magnussen i Formel Renealt 3.5 serien. De foregående to sæsoner er det blevet til en sjetteplads i 2012 og en syvendeplads i 2013.
Kevin Magnussen skal som bekendt køre Formel 1 denne sæson for McLaren.