10. januar er ikke en dag, der bliver husket tilbage på i Danmarks Motor Union. Det var nemlig dagen, hvor organisationen mistede et af de mest lovende navne: Motocross-køreren Kasper Lynggaard.
Og det er da også en formand tynget af situationens alvor, der over for Ekstra Bladet prøver at sætte ord på den tragiske begivenhed.
- Lige nu er det helt uoverskueligt for os. Vi føler, at det er uretfærdigt, og vi tænker i første omgang på Kaspers familie.
- Vi fattes ord og vi forsøger at styrke os, så vi kan komme gennem en svær nat, siger formand Jørgen Bitsch.
Dansk motocross-mester død efter styrtDa motorsporten i Danmark ikke er så stor, kendte han Kasper Lynggaard som person og sportsmand. Og han er ikke i tvivl om, at det var en ung mand på vej mod den sportslige top, der fredag omkom.
- Han var en yderst habil kører, der har vist megen fremgang de senere år.
- Han har prøvet et par gange, at køre med i VM-eliten, men han har ventet på sit endelige gennembrud.
Motocross-ven: Jeg er meget chokeret- Han var dedikeret og ambitiøs. Han tog sig den tid, der skal til, for at bygge sig op.
- Der er ingen, der kan forstå, at det er sket, siger Jørgen Bitsch.