Nyheden om motocrossmester Kasper Lynggaards død under træningen i Dortmund, Tyskland, spredte sig med lynets hast i den danske motorsportsverden.
- Jeg er rystet og lamslået. Vi er alle meget chokerede, fortæller motocrosskører Simon Wulff, der lærte Kasper Lynggaard at kende gennem sporten.
- Det er en lille sport, så vi kender alle sammen hinanden. Stemningen er meget trykket, siger Simon Wulff, da Ekstra Bladet fanger ham på telefon på motocrossbanen i Breum ved Skive.
Simon Wulff fortæller, at Kasper Lynggaard var et respekteret navn i sporten.
- Kasper var en rigtig flink fyr og meget vellidt og professionel, siger Simon Wulff om den 24-årige jyde, der blev danmarksmester i MX1-klassen i 2013.
Dansk motocross-mester død efter styrtKort efter den tragiske nyhed flød Facebook over med kondolencer til Kasper Lynggaards familie og venner.
'Vi kondoler til alle, som står Kasper nær', skriver Rasmus på en mindeside, der hurtigt fik over 6000 likes.
'Ride in peace!', skriver en anden.
Kasper Lynggaard var et af de største talenter i dansk motocross og var nomineret ved Dansk Motorsport Award 2014, der finder sted i Cirkusbygningen i København den 22. januar.