Kasper kendte præsten hele sit liv

Sognepræst kommer på en svær opgave, når han i dag begraver 24-årige Kasper Lynggaard på Mors efter motocross-tragedien i sidste uge

Den omkomne motocross-kører Kasper Lynggaard bliver i dag begravet af den samme præst, der både har døbt og konfirmeret ham. (Foto: Privat)
Den omkomne motocross-kører Kasper Lynggaard bliver i dag begravet af den samme præst, der både har døbt og konfirmeret ham. (Foto: Privat)

Sognepræst Peter Østerby-Jørgensen kommer på en vanskelig opgave, når han i dag klokken 13 begraver den 24-årige danske mester i motocross, Kasper Lynggaard, fra Ansgarkirken i Øster Jølby på Mors.

Kasper Lynggaard omkom i sidste uge i Dortmund i Tyskland under træning til et internationalt motocross-show i den store Westphalen Halle i Dortmund.

Dansk motocross-mester død efter styrt

Den 55-årige præst har bogstaveligt talt fulgt Kasper Lynggaard fra vugge til grav, idet han både har døbt og konfirmeret motocross-stjernen.

Død stjernekører begraves på lørdag

Selv om Peter Østerby-Jørgensen har sit daglige virke i Galtrup Kirke, har han sagt ja til at forrette begravelsen i nabokirken efter anmodning fra familien Lynggaard.

Han kan se frem til en kirkelig handling, hvor Ansgarkirken vil være tæt pakket med fans, venner og pårørende til den højt respekterede motorkører.

Højtideligheden i kirken begynder klokken 13, men allerede klokken 12 vil Kasper Lynggaards båre i rustvogn blive kørt i langsom procession fra hans hjem på Th. Knudsens Vej i Øster Jølby. Familien har opfordret Kasper Lynggaards venner og tilhængere til at ledsage kisten til fods.

Lynggaard styrtede på en af banens meget ondulerede stykker, da han mistede kontrollen over sin motorcykel, blev smidt af og landede på hovedet og skulderen. Lynggaard døde af sine kvæstelser efter ulykken