Dansk talent i Kevin og Marcos hjulspor

19-årige Mikkel Jensen sejrede i første afdeling af ADAC Formel Masters, hvor både Kevin Magnussen og Marco Sørensen har kørt

Mikkel Jensen passerer målstregen som vinder af første afdeling. (Foto:  ADAC Formel Masters)
Mikkel Jensen passerer målstregen som vinder af første afdeling. (Foto: ADAC Formel Masters)

Navnet er Mikkel Jensen!

Den 19-årige dansker fulgte de flotte takter fra forårets testkørsler op ved lørdag at vinde første afdeling i ADAC Formel Masters på Oscherleben-banen nær Magdeburg.

Mikkel Jensen startede fra pole position og vandt med godt fire sekunder foran Maximillian Günther, Tyskland.

Se også: Dansk Formel 1-aspirant havde elendig dag i Spanien

Mikkel Jensen, der kører for det østrigske Team Neuhauser, er i gang med sin anden sæson i den attraktive tyske serie, og han har valgt at køre i samme hjulspor som Kevin Magnussen og Marco Sørensen, der også har brugt serien som springbræt frem i motorsportens snørklede verden.

Mikkel Jensen skal i gang i morgen, hvor der køres yderligere to afdelinger i serien.

0 kommentarer
Vis kommentarer