'Big Mag' bagud trods to sejre

Jan Magnussen kunne ikke fuldende en fornem eftermiddag på Jyllandsringen, og det profiterede Casper Elgaard af

Jan Magnussens to sejre søndag var ikke nok til at sende ham i spidsen af DTC-serien. (Foto: Jan Sommer)
Jan Magnussens to sejre søndag var ikke nok til at sende ham i spidsen af DTC-serien. (Foto: Jan Sommer)

Et teknisk uheld betød, at Jan Magnussen trods sejr i to af søndagens tre heats ikke kunne forlade åbningsløbet på Jyllands Ringen i spidsen for Danish Thundersport Championship.

Den hjemmevante Casper Elgaard, der tre gange har vundet DTC mesterskabet (da bogstaverne stod Danish Touring Championship, red), har lagt sig spidsen i den samlede stilling med 50 point, syv mere end come back kører Ronnie Bremer, mens Big Mag med sine 40 point må nøjes med en samlet 3. plads.

Se også: 'Kevins far' kan stadig

I et kontroversielt 2. heat blev Casper Elgaard efter en masse diskussion udråbt til vinder.

Nordmanden Elling Sebastian Aarvik krydsede ellers mållinjen først, men denne havde overhalet den førende Casper Elgaard under gult flag og siden hen ignoreret et sort flag og undladt at køre i pit.

Casper Elgaard havde ellers tyvstartet og fået en strafbane, men to af favoritterne, Jan Magnussen og John Nielsen kom aldrig i mål i heatet.

Se også: Dansk talent i Kevin og Marcos hjulspor

Mens førstnævnte havde tekniske problemer, blev John Nielsen kørt i sandet, og det udløste safety car, hvor Elling Sebastian Aarvik blæste på reglerne.

Nordmanden fortsatte unodener i 3.heat, hvor Elling Sebastian Aarvik indkasserede en strafbane for at påkøre en konkurrent.

0 kommentarer
Vis kommentarer