Racer-babe i historisk sejr

Danica Patrick starter som den første kvinde i pole position i et løb i Nascars bedste løbsserie

Danica Patrick får i forvejen stor opmærksomhed på at være kvinde i Nascar - den blvier ikke mindre i den kommende uge. (Foto: AP/John Raoux)
Danica Patrick får i forvejen stor opmærksomhed på at være kvinde i Nascar - den blvier ikke mindre i den kommende uge. (Foto: AP/John Raoux)

Danica Patrick satte alle sine mandlige konkurrenter til vægs, da 'racer-baben' søndag som den første kvinde nogensinde sikrede sig pole position i Nascars fornemste serie, Sprint Cup.

I aftenens kvalifikation til Daytona 500 - 'The Great American Race' - satte hun nemlig hurtigste omgangstid i sin Chevrolet.

Allerede lørdag havde Stewart-Haas Racing-køreren vist sin hurtighed i de to træninger, men søndag skruede hun lige en smule op for tempoet, og så kunne ingen af de 44 konkurrenter inkl. rivaler som Juan-Pablo Montoya, Jeff Gordon, Brad Keselowski og Dale Earnhardt Jr. følge hendes gennemsnitshastighed på 316,13 km/t.

- Forhåbentlig er der gode ting på vej, siger Danica Patrick, der kun en gang tidligere er sluttet i top 5 i 58 starter i den næstbedste serie, Nationwide Series, mens hendes bedste slutplacering i Sprint Cup er en 17. plads.

Læs også:

Motorsport - 22. okt. 2012 - kl. 13:45 TV: Racerbabens hævntogt går galt

Janet Guthrie var indtil i dag den bedste kvinde i kvalifikationen i Nascar-historien med to niendepladser i 1977.

- Det er virkelig en stor ting, fordi kvalifikationen til Daytona 500 er meget vigtig. Hvis du ikke er i nærheden af forreste række, er det virkelig svært at se noget på løbsdagen. Det her fortæller meget om Stewart-Haas Racing. Det viser, hvor godt et team, det er, siger Danica Patrick, mens den firedobbelte champion Jeff Gordon ser muntert på sin andenplads i dagens kvalifikation.

- Det er stort at være en del af historien. Jeg kan sige, at jeg var den hurtigste mand i dag ...

Kun disse to har sikret sig deres pladser i forreste række i løbet på søndag - de øvrige skal ud i yderligere kvalifikationskørsler på torsdag om de andre placeringer i løbet - det første reelle løb i årets løbskalender.

Danica Patricks vinderomgang kan se her.

1 af 3 Foto: AP/Phelan M. Ebenhack
2 af 3 Foto: AP/John Raoux
3 af 3 Danica Patrick får i forvejen stor opmærksomhed på at være kvinde i Nascar - den blvier ikke mindre i den kommende uge. (Foto: AP/John Raoux)
0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere