'Schumi' på vej til mirakel

Måske er miraklernes tid ikke forbi - den syvdobbelte Formel 1-verdensmester viser tegn på bevidsthed

Michael Schumacer viser tegn på bevidsthed, fortæller hans manager (Foto: REX/CRISPIN THRUSTON).
Michael Schumacer viser tegn på bevidsthed, fortæller hans manager (Foto: REX/CRISPIN THRUSTON).

Den tidligere Formel 1-verdensmester Michael Schumacher viser tegn på bevidsthed efter sin skiulykke, oplyser hans manager, Sabine Kehm.

- Michael gør fremskridt. Han viser øjeblikke af bevidsthed og opvågning. Vi står ved hans side i hans lange og svære kamp - sammen med de ansatte på hospitalet i Grenoble, lyder det i en udtalelse fra Sabine Kehm.

Se også: Læge: Usandsynligt, at Schumacher vågner igen

Schumacher styrtede i en skiulykke ved den franske by Meribel 29. december, og han blev med det samme lagt i kunstigt koma.

Siden blev han to gange opereret i hovedet for at lette trykket på hjernen.

Så sent som torsdag oplyste Sabine Kehm, at der var forhåbninger om, at Schumacher kunne vågne op.

Se også: Nyt håb for Schumacher

- Der er ting, der giver os forhåbninger, sagde Sabine Kehm til den tyske avis Bild.

Tyskeren vandt i sin aktive karriere 91 grandprixer og blev verdensmester syv gange.

0 kommentarer
Vis kommentarer