Tom K og de andre skrev og skrev

Autografjægernes store dag på Le Mans slog alle rekorder

Tom Kristensen (i midten) og holdkammeraterne Lucas di Grassi (tv.) og Loïc Duval (th.) havde nok at gøre med at skrive autografer til de fremmødte fans. (Foto: Jan Sommer)
Tom Kristensen (i midten) og holdkammeraterne Lucas di Grassi (tv.) og Loïc Duval (th.) havde nok at gøre med at skrive autografer til de fremmødte fans. (Foto: Jan Sommer)

Tom K og de andre kørere skrev og skrev.

Ikke bøder, men autografer til de 'sultne' Le Mans-tilskuere i et antal, som ikke er set tidligere i løbets lange historie.

Sommer over Europa havde lokket tusindvis af fans til den årlige autografseance, så flere teams fik udsolgt i posters, postkort og lignende.

- Vi har ikke tal på, hvor mange posters, kørerne har givet en autograf. Der er tale om mange tusinde. Vi har aldrig oplevet ligendende, lød det fra en pressemedarbejder fra Audi.

Se også: Et år for sent: Sikkerheden styrket i fatalt Le Mans-sving

De tre 'store' var ikke uventet meget populære, men også Corvette og Aston Martin, Hollywood-skuespiller Patrick Dempsey og målmandshelten Fabien Barthez trak godt ved autografseancen, som er tyvstjålet fra USA.

Her er motorsport for folket og ikke som Formel 1 - for dem med guldkreditkort.

Se også: Tre tons flæsk er klar: 15000 danskere klar til D-dag

I halvanden time blev der skrevet autografer.

Jan Magnussen troede, at han kunne klare skriverierne med solcreme på issen, men måtte mod slutningen have et kasket for ikke at blive skoldet.

Da det hele sluttede, var der fortsat mange , der ikke havde fået alle de autografer, som de var på jagt efter. Men de fleste gik trods alt velforsynet hjem.

1 af 3 Også den tidligere franske landsholdsmålmand og Manchester United-keeper Fabian Barthez (skaldet med solbriller) var en populær herre. (Foto: Jan Sommer)
2 af 3 Skuespiller Patrick Dempsey er vant til at skrive mange autografer. (Foto: Jan sommer)
3 af 3 Tom Kristensen (i midten) og holdkammeraterne Lucas di Grassi (tv.) og Loïc Duval (th.) havde nok at gøre med at skrive autografer til de fremmødte fans. (Foto: Jan Sommer)
0 kommentarer
Vis kommentarer