Intet nyt fra Audi om ulykken

Meldingerne er få om det uheld, der langtfra var det første af sin slags i Porsche-kurvene

Tom Kristensen og Audi har ikke haft noget heldigt Le Mans indtil videre. (Foto: Jan Sommer)
Tom Kristensen og Audi har ikke haft noget heldigt Le Mans indtil videre. (Foto: Jan Sommer)

Over et døgn efter franskmanden Loïs Duvals dramatiske ulykke i Le Mans, kan Audi fortsat ikke fortælle, hvad der gik galt.

Mens Tom Kristensen krypisk siger, at Loïc Duval kørte meget stærkt, vil den tidligere tredjemand, Allan McNish ikke deltage i spekulationerne om årsagen.

Se også: Nyt uheld for Tom K. og Audi

Den lille skotte er under årets 24 timers løb i Le Mans tilknyttet som rådgiver.

- Vi skal have talt med Loïs Duval, før vi kan afslutte vores analyser. Spekulationer deltager vi ikke i, siger Allan McNish.

Uheldet i netop Porsche kurvene har bragt minder frem om en tilsvarende episode i 2008, hvor den nye mand i Audi nr. 1, spanieren Marc Gené lettede i en Peugeot på samme sted efter at have været ude i græsset.

Se også: Sådan samler man en smadret Audi

Det betød, at sportsvognene efterfølgende blev udstyret med ''hajfinne', som umiddelbart skal give retningsstabilitet, men når det ikke går lige ud, gør bilen ustabil med mulighed for at lette som i tilfældet med Loïs Duval.

0 kommentarer
Vis kommentarer