Big Mag blev brændt af

Veteranen fik fri før tid på grund af voldsom bilbrand på Daytona

Jan Magnussen fik fri før tid under testen på Daytona, da Corvette efter en voldsom bilbrand i 'søsterbilen' trak 'danskerbilen' ud af testen (Foto: Jan Sommer)
Jan Magnussen fik fri før tid under testen på Daytona, da Corvette efter en voldsom bilbrand i 'søsterbilen' trak 'danskerbilen' ud af testen (Foto: Jan Sommer)

Heldigvis var de to første dage mere end godkendt, så Jan Magnussen kunne sagtens leve med, at han endte med at blive 'brændt af' på sidstedagen af den store test forud for årets første store opgave, Daytona 24 timer.

Corvette måtte i huj og hast hive danskerbilen ud, da der udbrød en kraftig brand i søsterbilen med den ledige Audi-kører, Marcel Fässler, Schweiz bag rattet.

Motorsport.com havde følgende billede af den dramatiske situation, hvor Marcel Fässler er i aktion som brandmand:

Årsagen til branden var, at Corvette ville bruge tredjedagen til at afprøve et nyt brændstofsystem, men endte med at blive en anelse for spændende, selv om schweizeren slap uskadt fra uheldet.

Marcel Fässler kunne ovenikøbet tage del i slukningsarbejdet på den brændende Corvette nr. 4, som vandt den såkaldte Le Mans-klasse i sidste års udgave af Daytona 24 timer med en halv længde foran søsterbilen med Jan Magnussen og Co.

Uheldet betød, at Big Mags bil blev trukket ud af testen og parkeret i garagen, da den også var blevet udstyret med det nye brændstofsystem.

Efter at Jan Magnussen var hurtigst i klassen på førstedagen af den 3 dage lange test, blev den danske veteran overhalet af den 4-dobbelte Indy Car-mester, Scott Dixon, New Zealand i en af de fire startende Ford GT'ere.

Australiens Ryan Briscoe, som er med på den samme Ford GT, overhalede på sidstedagen sin medkører og leverede den hurtigste omgang i en tæt klasse, hvor Jan Magnussens bil som 7'er kun var omkring et halvt sekund langsommere.

De tre andre danskere til start i Daytona 24 timer i weekenden 28. og 29. januar, er alle med i GT Daytona-klassen, og Porsche-kører Michael Christensen kom bedst ud af testen med den 6. bedste tid, mens Christina Nielsen i Ferrari og Marco Sørensen i Aston Martin sluttede midt i 27 bilers store felt.

Det var meldt ud, at Michael Christensen skulle have kørt en af de nye Porsche 911 RSR, men han endte med at blive udlånt til Porsche-teamet, Alegra Motorsport, der indtil videre kun kan drømme om at få fingrene i den nye Porsche-model, som danskeren har været med at udvikle og teste.

Premieren på Daytona forløb for Porsches vedkommende stille og roligt, fordi det mest af alt handlede om at få samlet data ind til en sæson, hvor ambitionen igen er at kunne udfordre GTE-verdensmestrene Nicki Thiim og Marco Sørensen, Aston Martin og Jan Magnussen og Corvette.

Se også: Ultratæt opløb: Jan Magnussen nummer to i Daytona

Se også: Magnussen fik sit Rolex

Selv om var brand på tilskuerpladserne blev løbet kørt videre for ikke at få flygtende tilskuere ud på landevejene, for at undgå, at de blokerede for redningskøretøjerne (Foto: AP) Sport og Spil Le Mans: Ulykken som aldrig bliver glemt

19 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere