Big Mag er ved at smide det hele væk

Efter karrierens flotteste sæsonstart er Jan Magnussen presset

Se DTC-duellen mellem Magnussen og Lind her

Efter den flotteste sæsonstart i en meget lang karriere med sejre  i de to amerikanske storløb, Daytona 24 timer og Sebring 12 timer er Danmarks mest vindende racerkører, Jan Magnussen blevet ramt af, hvad man i motorsporten vil kalde en sivepunktering.

Big Mag er hårdt presset både  herhjemme og i USA i henholdsvis Danish Thundersport Championship og United Sportscar Championship , og superveteranen er ved at smide det hele væk.

Det kan nemt gå som i Le Mans, hvor han efter sit store crash under træningen måtte se søsterbilen fra Corvette køre med den eftertragtede klassesejr.

Forleden mistede Jan Magnussen førertrøjen i USA med dårlige udsigter til at generobre 1. pladsen.

Se også: Godt nyt for Kevin: Flere Formel 1-hold har henvendt sig

Jan Magnussen er ved at smide det hele væk (Foto: Jan Sommer)
Jan Magnussen er ved at smide det hele væk (Foto: Jan Sommer)
 

Lidt bedre kan det komme til at se ud i DTC-mesterskabet, hvis han vil få slået tilbage i duellen med mesteren Casper Elgaard ved weekendens store Grand Prix på Jyllands-Ringen.

Den forsvarende mester har inden søndagens de tre pointgivende heats et forspring 24 point, men modsat Jan Magnussen har Casper Elgaard indtil videre fået regnskabet til at stemme og kun haft de tre pointløse heats, som han i sidste ende kan smide væk.

- Jeg har gjort det sværere for mig selv, men der er fortsat ni heats tilbage i mesterskabet, så jeg tror fortsat på chancen, siger Jan Magnussen, som er lidt mere pessimistisk med hensyn til USA, hvor næstsidste afdeling køres i samme weekend som VM-serien for sportsvogne er gæster den nye Formel 1-bane i Austin, Texas.

- Corvette har ikke den bedste erfaring med banen, men der bliver heldigvis en test forud, så vi måske kan finde os bedre til rette end sidst.

Se også: Dansk Ferrari klar til Le Mans

- I USA er det gået som i sidste sæson, hvor vi halvvejs i sæsonen er blevet 'frataget' vores vinderchance ved at få påført nogle restriktioner, som vores fans har reageret kraftigt på. Så lige nu er Porsche og Ferrari meget bedre kørende, siger Jan Magnussen, der fortsat er høj efter den seneste DTC-løb på Ring Djursland (se tv-klippet over artiklen).

Over to omgange dystede han på den regnvåde bane, skærm ved skærm med nevøen, Dennis Lind, der i sidste ende trak sig sejrrigt ud af familiefighten,  i hvad der efterfølgende er kaldt det mest forrygende race på dansk grund i mange år.

Stillingen i DTC-mesterskabet:
1. Casper Elgaard 239
2. Dennis Lind 222
3. Jan Magnussen 215

NB: Dennis Lind skal efter finalen smide to pointgivende heats væk, og det svarer pt. til 28 point. 

Se hvorfor Jan Magnussen er høj i tv-klippet over artiklen.

kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen