Annonce:
Annonce:

Christians team ramt af maveonde: Kaos-dag

Christian Lundgaard havde mere at kæmpe med en bare en ny type bil, da han debuterede i Indycar med en 12. plads

×
Annonce:
Følg Motorsport

Forudsætningerne for at følge op på sine fænomenale første kvalifikation i Indycar var alt andet end optimale for Christian Lundgaard.

Efter at have kvalificeret sig ind som nummer fire af de 28 biler en tusindedel af et sekund fra Romain Grosjean på tredjepladsen og under tre hundrededele fra pole-position blev den 20-årige dansker ligesom hovedparten af Rahal Letterman Lanigan Racing ramt af en form for madforgiftning.

Dem tog han i så stiv arm som muligt på vej til en særdeles godkendt 12. plads i selve løbet. Men forholdene var alt andet optimale, når han i forvejen for første gang skulle prøve kræfter med et løb på to timer i en helt ny type bil.

Annonce:

- Ingen søvn, ingen forberedelser til selve løbet som opvarmning, for det havde vi ikke tid til. Så ville vi selvfølgelig ikke have mad herfra igen, så vi skulle finde noget udefra, og det kom ti minutter før løbet startede.

- Så man kørte også på fuld mave. Det har bare været en kaos-dag, siger Christian Lundgaard, da Ekstra Bladet fanger ham på telefonen fra USA.

Uden den store forberedelse trådte Christian Lundgaard ind på den store scene i USA og leverede en fornem præstation set henover weekenden. Foto: Sean Gardner/Ritzau Scanpix
Uden den store forberedelse trådte Christian Lundgaard ind på den store scene i USA og leverede en fornem præstation set henover weekenden. Foto: Sean Gardner/Ritzau Scanpix
 

Men der lød nu ingen undskyldninger, og selv uden kendskab til problemer med fordøjelsen har reaktionerne på debuten i USA været strålende.

Med kun en testdag som erfaring gik feltets yngste kører ind og konkurrerede på lige fod med en flok specialister, der er vandt til markant anderledes ræs, end vi kender det i Europa.

- Det var bare vigtigt at få kørt de 85 omgange i stedet for at holde et sted og kukkelure. Selvfølgelig skal vi finde ud af, hvorfor vi tabte så mange placeringer på et pitstop, som sætter os bagud i løbet. Ellers tror jeg godt, at vi kunne have endt i top ti, siger Alpines danske akademikører.

Fysisk var Christian Lundgaard slet ikke på plads, da løbet gik i gang. Hele natten havde han været plaget af maveproblemer. Foto: Sean Gardner/Ritzau Scanpix
Fysisk var Christian Lundgaard slet ikke på plads, da løbet gik i gang. Hele natten havde han været plaget af maveproblemer. Foto: Sean Gardner/Ritzau Scanpix
 

Annonce:

- For mig handler det om at forstå, hvor meget man kan presse dæk. Altså, hvis jeg tager til Monza og kører på Pirelli, som jeg har gjort her, så kommer jeg ikke til at gennemføre fem omgange. Det kan man ikke.

- Hvor anderledes har Indycar været?

- Selve bilen minder om en Formel 2. Men selve løbet er to timer, og du er ‘flat out’ helt tiden, og det er du ikke i Formel 2. Det er 100 procent den mest fysiske bil, jeg har kørt over en distance. På en omgang er den ikke værre en Formel 2-bil.

- Kvalomgangene, hvor kom de fra?

- Det ved du da godt. Talentet fra Hedensted, siger Lundgaard efter lidt betænkning og understreger, at der stadig er kræfter til en kvik bemærkning.

- Jeg har aldrig kørt på banen. Jeg ved det sgu ikke. Det var jo ikke noget pres på. Det var bare at tage ud og køre og have det sjovt, siger han.

- Hvordan har reaktionerne været derovre?

- Jeg har lige talt med Pierce (Phillips, præsident for RLL Racing). Han er vældig tilfreds. Han vidste ikke, hvad han skulle sige, for han havde ikke forventet, vi skulle stå her nu med de resultater. De er vældigt stolte.  

Annonce:

- Hvad er næste skridt?

- Jeg skal hjem og sove! Og i bad, siger Christian Lundgaard.

- Så skal jeg have hele turen til at synke ind, og så tager vi den derfra.

Christian Lundgaard fik chancen i Rahal Letterman Lanigan Racings tredje bil. Foto: RLL Racing
Christian Lundgaard fik chancen i Rahal Letterman Lanigan Racings tredje bil. Foto: RLL Racing
 

I september venter F2-afdelinger på Monza og i Sochi med en kærkommen mulighed for lidt oprejsning i det mesterskab. Herefter skal der tages nogle beslutninger om fremtiden.

Både i forhold til forlængelse af kontrakten med Alpine F1, som blandt andet indebærer simulatorarbejde under løbsweekender, men også hvilken serie der skal satses på til 2022.

Efter præstationen til debuten i Indianapolis er Indycar bestemt en mulighed ...

LÆS MERE OM DEBUTEN HER

×

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.
Annonce:
En formand, der gør, hvad der bliver sagt
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Annonce: