Dansk James Bond-bil ramte muren og mistede VM-sejr

Nicki Thiim og Marco Sørensen satsede for højt

Foto: Jan Sommer
Foto: Jan Sommer
Følg Motorsport

De to danske James Bond-kørere, Nicki Thiim og Marco Sørensen har fortsat den første VM-sejr til gode.

Efter at have kørt både Ferrari, Porsche og Ford GT bagud i deres Aston Martin både før og under nattens regnfulde VM-løb i Mexico City, kom Nicki Thiim efter fire timer på banen med slicks, og det viste sig at være lidt for tidligt, da han røg i muren og mistede en sikker førsteplads.

Heldigvis kom han tilbage, og de to danskere sluttede for andet VM-løb i træk på tredjepladsen og avancerede til andenpladsen i VM-stillingen.

Nu måtte Nicki Thiim/Marco Sørensen se ’søsterbilen’ med deres tidligere makker, Darren Turner, Storbritannien og Ricki Statanay, New Zealand, vinde den første Aston Martin-sejr i over et år.

Det var ellers de to, som i sportsvognsklassen er omdøbt til ’det danske tog’, der dominerede i GT-klassen ved at være hurtigst i træning, lige som de satte Aston Martin nr. 95 på pole position.

Undervejs i løbet kørte Nicki Thiim den hurtigste omgang i GT-klasssen.

I den mindre GTE AM-klasse med mindst et år gamle biler var der mere succes til den bedste dansker i årets Le Mans, IT-millionær David Heinemeier-Hansson, som sammen med Patrick Long, USA og Khalid Al Qubashi, Abu Dhabi i en Porsche 911 vandt en sikker klassesejr.

Efter tæt kamp med Audi gik den samlede sejr til Porsche med den tidligere Formel 1-stjerne, Mark Webber, Australien, Tino Bernhard, Tyskland og Brendon Hartley, New Zealand, mens Toyota’en, som gik i stå en omgang før målet i Le Mans, fuldførte  6 timers løbet i Mexico som 3’er.

Allerede om to uger skal feltet i VM for sportsvogne med de danske Le Mans-kørere i aktion på Formel 1-banen, Austin, USA, hvor de støder ind i den amerikanske sportsvognsserie med Jan Magnussen og Christina Nielsen som frontfigurer. 

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hvis krigen og katastroferne kommer, hvad skal vi mennesker så gøre?