Annonce:
Annonce:

Dansk Le Mans-vinder: - Min største sejr

Michael Christensen var ikke overraskende en glad mand efter sejren i Le Mans

Michael Christensen vinder det traditionsrige 24-timers racerløb, der blev kørt for 86. gang. Foto: Jan Sommer
Michael Christensen vinder det traditionsrige 24-timers racerløb, der blev kørt for 86. gang. Foto: Jan Sommer
Annonce:
Følg Motorsport

LE MANS (Ekstra Bladet): Hvis sejren skal bedømmes på udseendet, vandt Michael Christensen en grim klassesejr på Le Mans.

Den 27-årige dansker har selv omtalt den legendariske Porsche med tilnavnet ’The Pink Pig’, som den grimmeste af de 60 biler, der stillede til start i 24-timers-løbet.

– Når vi til gengæld er hurtigst, er det lige meget, hvordan bilen ser ud, sagde Michael Christensen, der regner med, at genskabelsen af den legendariske bil fra 1971 var en engangsforestilling. 

’The Pink Pig’ sendes efter planen dog ikke direkte på slagteri – men på museum.

Sympatiske Sørensen
Det var de mange formaninger om at holde sig væk fra curben og tæt trafik, der gjorde, at den danske førstemand blev betroet at køre retrobilen til sejr i en GTE Pro-klassen.

Annonce:

I den sidste time krympede et ellers solidt forspring, og det hele endte derfor ikke i ren søndagskørsel, men i mål var der fortsat godt et minut til den anden retrobil fra Porsche, som ligeledes er blevet ’genskabt’ i anledning af 70-års fødselsdagen for de første Porsche-biler på nummerplader.

Set med danske øjne var det ganske sympatisk, at Marco Sørensen i Aston Martin dækkede landsmanden i mål, så der ikke kom endnu et bagholdsangreb, som det skete under løbet, hvor en Ferrari skubbede til danskeren.

– Da vi var kommet foran, havde vi kontrol over løbet, og vi var hele tiden i stand til at øge vores forspring, fortæller Michael Christensen, der med sidste års uheld i baghovedet havde frygtet natten.

Slået sit navn fast
Så det overraskede ham, at den pink Porsche faktisk udbyggede forspringet.

Og når man er Porsche-kører, er der intet, der kan måle sig med en Le Mans-sejr, fordi Porsche og Le Mans har en fælles historie, forklarede danskeren.

– Derfor er det også min største sejr. 

Annonce:

– Og så vil jeg ikke høre mere om, at jeg ikke vinder nok, lød det fra Michael Christensen, som har skrevet sig ind i en eksklusiv kreds af kørere, som har vundet klassen i de tre store langdistanceløb.

Ud over Le Mans er der tale om 24-timers-løbet på Daytona og 12 timer på Sebring. 

Den eneste dansker, der har præsteret det, var indtil i går Danmarks mest vindende, nemlig Jan Magnussen. Dermed har Michael Christensen efter et langt tilløb også slået sit navn som en af allerbedste i en sportsvogn.

Med sejren sørgede Michael Christensen for den syvende danske klassesejr ved siden af de ti klassement-sejre, som Tom Kristensen med ni stykker og John Nielsen med en enkelt har kørt hjem til et lille – men stolt – motorsportsland.

Dansk triumf i Le Mans

Danmark har VM-feber - men de rød-hvide foretrækker benzinduft

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
De har fået nok af Løkke
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: