Det blev kun til et enkelt race.
Mangemillionær Johnny Laursen har valgt at skifte vejbane, og han dropper både 24 timers-løbet på Le Mans og den europæiske Le Mans-serie.
Fremover vil den danske Ferrari-importør m.m. sammen med en håndfuld andre danske Ferrari-ejere deltage i 'gentleman race' i den fortsat voksende mærkeserie, Ferrari Challenge.
I en tilsvarende serie hos Lamborghini blev det kontroversielle stortalent, Dennis Lind, for nogle uger siden verdensmester.
Det blev kun til en enkelt start i Le Mans til det danske Formula Racing, som året forinden havde kvalificeret sig til verdens største 24 timers-løb med en klasse-sejr i den europæiske Le Mans-serie.
I den første og eneste deltagelse i det legendariske løb skrev Formula Racing historie med bl. a. en dansk kørerbesætning, hvor teamejer Johnny Laursen havde selskab af talentfulde Mikkel Mac og Danmarks første kvindelige Le Mans-kører, Christina Nielsen.
Det blev et problemfyldt løb, som sluttede med en ordkrig mellem Mikkel Mac og Christina Nielsen.
Mens Johnny Laursen vil vende tilbage til sine rødder, som er gentleman-race, har Mikkel Mac ambitioner om mere Le Mans og er inde i billedet til en plads i Ferraris store stald af sportsvognskørere.
Christina Nielsen skulle allerede have sit på det tørre, da sidste års mesterskab i USA i GTE Daytona-klassen formentligt vil give adgang til GTE Am-klassen i næste års Le Mans.
Den danske delegation i Frankrig ventes derudover at tælle verdensmestrene Nicki Thiim og Marco Sørensen samt veteranen Jan Magnussen og Michael Christensen.
Ferrari-Johnny: Mangemillionær og Le Mans-debutant
Danske Le Mans-kørere i ordkrig - nu undskylder den ene
Offer for svindel: Nu bliver Christina til gengæld historisk mester