Dansk verdensmester laver u-vending

Kristian Poulsen skal køre Le Mans i Jan Magnussens gamle bil

Danmarks mest alsidige bilkører, Kristian Poulsen har fortrudt sit VM-stop og skal i den kommende sæson køre videre i vennen Jan Magnussens 'gamle' Corvette.

Den 39 årige racerkører fra Risskov skal  forsvare den uofficielle VM-titel i GTE-Am klassen, som er den lille klasse i VM-serien for sportsvogne.

I  11. time er brugtlastbilsforhandleren hoppet ombord i den Corvette, som Jan Magnussen kørte i sidste sæson, da et af kravene i GTE Am-klassen er, at bilen er mindst et år gammel.

Det er det franske Larbre team hjemmehørende  på racerbanen Val de Vienne i Midtfrankrig, der har overtalt Kristian Poulsen til endnu en sæson sammen med de to erfarne og stærke italienere, Paulo Ruberti og Gianluca Roda, selv om denne sagde stop, da Young Driver-team sidste år vandt både VM-titlen i GTE-Am-klassen og Le Mans i en Aston Martin.

Kevin Magnussen får en hård medfart i Autosport, efter at han havde en uheldig weekend i Australien. (Foto: Jan Sommer) Formel 1 - 19. mar. 2015 - kl. 11:14 Sender Kevin til tælling: Blandt de dårligste i feltet

Corvetten har netop været ude at køre de første omgange ved den store årlige test i Florida på Sebring forud for lørdagens 12 timers løb, hvor Corvetten dog ikke er til start.

Kunne ikke sige nej
- Jeg kunne ikke sige nej, da jeg fik tilbuddet. Jeg glæder mig helt vildt til at køre en Corvette, som kan vinde mesterskabet, siger Kristian Poulsen, som med sidste triumf med Aston Martin godt nok blev forfremmet fra såkaldt bronzekører til sølvkører, men det er ikke nok til at fortsætte hos Aston Martoin som med entreen til GTE Pro-kassen kun må køre med såkaldte guldkørere.

Kristian Poulsen kan på cv'et udover at skrive vinder af VM-klassen, GTE Am ellers skrive både 2 x Le Mans klassevinder, amatørmester i VM for standardvogne osv.

Se også: Button efter katastrofe-løb: Vi overhaler dem alle

Se også: Alonsos kæreste: Fernando er klar!

Reglerne om guld- sølv og bronzekørere betød også, at en anden verdensmester, David Heinemeier-Hansson måtte finde et nyt sæde, så denne er tilbage LM P 2 klassen i Le Mans.

Larbre har tidligere vundet teammesterskabet i GTE Am-klassen, så teamet ved udmærket, hvad det handler om.

Sideløbende med VM-serien er Kristian Poulsen med i Den Europæiske Le Mans-serien sammen med naboen, Casper Elgaard og Simon Møller.

Trioen fra Århus-forstaden, Risskov skal køre i en Aston Martin og har lige testet på Imola, Italien, inden turen går videre til Paul Ricard, hvor sportsvogne fra flere klasser skal ud at luftes.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere