Dansker får chance i ny racerserie kun for kvinder

Michelle Gatting er kommet et skridt nærmere en plads i nyskabelsen 'W Series'

Michelle Gatting skal teste sammen med 54 andre kvindelige kørere om de 18 pladser i 'W Series'. Foto: PR/Michelle Gatting
Michelle Gatting skal teste sammen med 54 andre kvindelige kørere om de 18 pladser i 'W Series'. Foto: PR/Michelle Gatting

Når 18 kvindelige racerkørere næste år sætter sig på rattet i Formel 3-racere til første sæson af 'W Series', kan der være en dansker blandt. Som tidligere beskrevet i Ekstra Bladet har serien kig på snart 25-årige Michelle Gatting.

Den tidligere DTC-kører er blandt de 55 navne, som tester for at blive del af det endelig grid.

'W Series' udskiller sig ved kun at være for kvinder, have en præmiepulje på halvanden million dollar, ligesom serien dækker udgifterne til sæsonen for de udvalgte.

Initiativtageren og chefen for foretagendet er sportsadvokat og finanskvinden Catherine Bond Muir. Hendes mål er at skabe en kvindelige racerkører, der for alvor kan konkurrere med mændene.

Seriens største kritikere er imidlertid også kvinder. Navnlig nogle af de mest succesrige aktive kvindelige racerkører føler, at denne form for køns-adskillelse skader, når mænd og kvinder rent faktisk konkurrerer på lige vilkår i bilsport. I stedet ville de ønske, at det store budget til serien blev brugt på rene kvindeteams i supportkategorien, hvor begge køn deltager.

Spanske Carmen Jorda er også på bruttolisten. Foto: Tariq Mikkel Khan
Spanske Carmen Jorda er også på bruttolisten. Foto: Tariq Mikkel Khan
 

Mest kendte navn på listen er 30-årige Carmen Jorda. Hun kørte GP3 i tre sæsoner uden at score et point og er mest kendt for sit udseende og sin Instagram. Samt ikke mindst tvist med Marco Sørensen, da de begge var tilknyttet Lotus, og nordjyden hævdede at være 12 sekunder hurtigere i simulatoren (selv Romain Grosjean husker den ballade).

Se også: Kvinder måber over valg af racerbabe: 'Er ufattelig skuffet'

Se også: Vemodigt farvel til Kevin: - Vi er som far og søn

Blandt kandidaterne er også Jamie Chadwick, som i 2015 blev den første kvinde og yngste vinder af British GT, hollandske Beitiske Visser, som var første kvindelige medlem af Red Bulls talentprogram samt Marta Garcia, der var del af Renaults talentprogram sammen med Christian Lundgaard, men blev droppet efter en sæson i spansk F4.

W Series kører som support til det tyske standardvogn-mesterskab, DTM. De endelige 18 kørere udvælges gennem en række test på racerbanen før første afdeling på Hockenheim 3. maj.

Christian Lundgaard gør sig klar til race i selskab med sin personlige træner Dennis Wounlund. Foto: Jan Sommer Sport og Spil Renaults topboss overbevist: Christian klar til F1 i 2021

Sport og Spil Adios Alonso: Farvel til divaen, guden og Kevins nemesis

Red Bulls Max Verstappen gik hårdt til Esteban Ocon efter Brasiliens Grand Prix. Foto: ritzau scanpix Sport og Spil På kollisionskurs: F1's nye arvefjender

Foto: Jan Sommer Sport og Spil Debriefing fra Abu Dhabi: Haas kæmper for 400 millioner - anklaget for hykleri

32 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere