Dansker i spidsen for Le Mans: Derfor kan natten være et problem

For et år siden forulykkede Michael Christensen kl. 4.30 af uforklarlige grunde

Michael Christensen og Co. i feltets grimmeste bil er kørt ind i natten i spidsen for GTE Pro-klassen (Foto: Jan Sommer)
Michael Christensen og Co. i feltets grimmeste bil er kørt ind i natten i spidsen for GTE Pro-klassen (Foto: Jan Sommer)

LE MANS (Ekstra Bladet): Det er med en karrierens største skuffelser siddende i baghovedet, at den 27 årige Michael Christensen i en pink Porsche er på vej ind i natten i spidsen for GTE Pro-klassen.

Danskeren og hans to medkørere, Kévin Estre (Frankrig) og Laurens Vanthoor (Belgien), har endnu ikke fået rystet forfølgerne af sig, men forspringet er på mere end en halv omgang på den 13,6 km lange bane, så det er begyndt at ligne noget stort.

Det kan ende ud i karrierens største sejr.

Samtidigt kan den sympatiske dansker også løse medlemskab af en eksklusiv klub af kørere, som har vundet de tre store langdistanceløb, 24 timer i Le Mans og Daytona samt 12 timer i Sebring.

Eneste danske medlem indtil videre er Jan Magnussen.

Det må være med bankende hjerte, at Michael Christensen ser frem til de næste mange timer.

Den dag i dag er han ikke blevet meget klogere på, hvad der gik galt for et år siden.

Da lå Michael Christensen ligeledes i en fordelagtig position, da han kl. 4.30 spandt i Ford Chikane lige før start og mål langsiden og røg i barrieren og ødelagde bilen.

Uheldet har siden redet ham som en mare, fordi han kom ikke ind i chikanen spor anderledes end de mange forudgående gange.

Selv om den ærekære danske Le Mans-kører har brugt mange kræfter på at finde svaret på uheldet, står uheldet i den sene nattetime fortsat som en stor gåde for ham og Porsche.

Den meget iøjnefaldende Porsche med tilnavnet The Pink Pig får i spidsen for klassen yderligere opmærksomhed. Bilen har set dagens lys, fordi Porsche har 70 års fødselsdag og 'genskabt' to retrobiler (Foto: Jan Sommer)
Den meget iøjnefaldende Porsche med tilnavnet The Pink Pig får i spidsen for klassen yderligere opmærksomhed. Bilen har set dagens lys, fordi Porsche har 70 års fødselsdag og 'genskabt' to retrobiler (Foto: Jan Sommer)

Med i forfølgergruppen er bl. a. Jan Magnussen i den gule Corvette, mens 'danskerbilen' i klassen fra Aston Martin med Nicki Thiim og Marco Sørensen er blevet overhalet med en omgang.

Der skal mange sælsomme ting i løbet af natten, hvis Aston Martin skal gentage sidste års sejr eller tyveri, hvis du spørger Jan Magnussen, der oplevede, at netop hans Corvette på sidste omgang mistede førstepladsen på grund af en punktering.

Også David Heinemeier Hansson i en Ligier og Christina Nielsen i Porsche er inden natten blevet kørt en omgang bagud i et løb, hvor Toyota fortsætter med at føre sig frem.

Det har aftenens igennem været ren paradekørsel, hvor de to Toyota'er har skiftes til at føre, så den dobbelte Formel 1-verdensmester Fernando Alonso kan sagtens ende med at vinde i første forsøg som f. eks. Tom Kristensen tilbage i 1997.

Den dobbelte Formel 1-verdensmester Fernando Alonso er inden natten fortsat med i kampen om sejren (Foto: Jan Sommer)
Den dobbelte Formel 1-verdensmester Fernando Alonso er inden natten fortsat med i kampen om sejren (Foto: Jan Sommer)

Afstanden på de to 'japanerbiler' har i de seneste timer flere gange været på under et sekund, og forspringet til nærmeste konkurrent er  mer end to omgange.

Inden feltet i 24 timers løbet blev sendt af sted, blev der varmet op til den store fartfest med et par supportløb.

I et 'rent' Aston Martin løb blev et par mindre brødre Benny Simonsen og Lasse Sørensen  nr. 2.

Mens Benny Simonsen er lillebror til afdøde Allan Simonsen, er den danske DTC-mester Lasse Sørensens storebror Marco Sørensen.

I løbet Road to Le Mans sejrede BMW-lærling Mikkel Jensen i det ene heat, mens det blev til dn sjetteplads i det andet heat efter at have startet heatet med at blive kørt af banen og ud i gruset. 

Se også: Dansk Le Mans-stjerne i voldsomt uheld: Nu er der godt nyt fra teamet

Se også: Får chancen fem år efter dødsulykke: - Allan ville have været stolt

1 af 10 Michael Christensen må frygte natten efter sidste års oplevelse, hvor han af uforklarlige grunde forulykkede og udgik (Foto: Jan Sommer)
2 af 10 Det traditionsrige 24-timers racerløb kørt for 86. gang. Danske David Heinemeier Hansson er ude af Le Mans efter motoren eksploderet. Her giver han hånd til holdkammeraten Ricki Taylor. JACKIE CHAN DC RACING, Ricky TAYLOR (USA),Côme LEDOGAR (F), David HEINEMEIER-HANSSON (DK) Foto: Jan Sommer
3 af 10 Det traditionsrige 24-timers racerløb kørt for 86. gang. Michael Christensen slap gennem natten uden uheld og fører GTPRO-klasse i natten inden de sidste afgørende timer. PORSCHE 911 RSR, Michael CHRISTENSEN (DK), Kevin ESTRE (F), Laurens VANTHOOR (B) Foto: Jan Sommer
4 af 10 Det traditionsrige 24-timers racerløb kørt for 86. gang. Jan Magnussen er kalr til at komme i bilen mens mekanikerne pisker rundt om bilen. Foto: Jan Sommer
5 af 10 Det traditionsrige 24-timers racerløb kørt for 86. gang. Danske David Heinemeier Hansson er ude af Le Mans efter motoren eksploderet. Her giver han hånd til holdkammeraten Ricki Taylor. JACKIE CHAN DC RACING, Ricky TAYLOR (USA),Côme LEDOGAR (F), David HEINEMEIER-HANSSON (DK) Foto: Jan Sommer
6 af 10 Det traditionsrige 24-timers racerløb kørt for 86. gang. Michael Christensen slap gennem natten uden uheld og fører GTPRO-klasse i natten inden de sidste afgørende timer. PORSCHE 911 RSR, Michael CHRISTENSEN (DK), Kevin ESTRE (F), Laurens VANTHOOR (B) Foto: Jan Sommer
7 af 10 Det traditionsrige 24-timers racerløb kørt for 86. gang. Michael Christensen fører GTPRO-klasse i natten inden de sidste afgørende timer. PORSCHE 911 RSR, Michael CHRISTENSEN (DK), Kevin ESTRE (F), Laurens VANTHOOR (B) Foto: Jan Sommer
8 af 10 Det traditionsrige 24-timers racerløb kørt for 86. gang. Christina Nielsen hopper ud af bilen efter en tur i natten EBIMOTORS PORSCHE 911 RSR, Fabio BABINI (I), Christina NIELSEN (DK),Erik MARIS (F) Foto: Jan Sommer
9 af 10 Det traditionsrige 24-timers racerløb kørt for 86. gang. Mekaikerne ligner Darth Wader i deres udstyr. Foto: Jan Sommer
10 af 10 Michael Christensen og Co. i feltets grimmeste bil er kørt ind i natten i spidsen for GTE Pro-klassen (Foto: Jan Sommer)
4 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere