Dansker på tale til kontroversiel ny kvindeserie

24-årige Michelle Gatting er en af de racerkørere, som kan få chancen i den nyetablerede 'W Series' kvinder frem i motorsport - ikke alle er dog enige i, at en ren kvindekategori er vejen frem 

De tidligere F1-kørere Pedro De La Rosa, John Watson, Gerhard Berger støtter ligesom den nuværende F1-kører Kevin Magnussen serien. Foto: Toru Hanai/Ritzau Scanpix
De tidligere F1-kørere Pedro De La Rosa, John Watson, Gerhard Berger støtter ligesom den nuværende F1-kører Kevin Magnussen serien. Foto: Toru Hanai/Ritzau Scanpix

Motorsport er en af få sportsgrene, hvor kvinder og mænd kan konkurrere på helt lige vilkår. Alligevel har en kvinde ikke deltaget i et Formel 1-grandprix siden Lella Lombardi i 1976, og unge kvinder i formel-klasserne lige derunder er en sjældenhed.

Det ønsker 'W Series' - en ny motorsportskategori kørt i Formel 3-biler kun for kvinder - at lave om på.

Blandt støtterne er Kevin Magnussen.

- Da jeg som dreng kørte gokart, racede jeg mod et par piger, som var talentfulde og hurtige. Men der var ikke mange af dem. Mange flere drenge end piger kører gokart; det er et faktum, så jeg byder 'W Series' velkommen og håber, det vil hjælpe kvindelige racerkørere med at gøre fremskridt, udtaler den danske Haas-kører.

18-20 kvinder bliver nøje udvalgt af et panel, der tæller så store motorsports-personligheder som ekskører David Coulthard, tidligere sportsdirektør hos McLaren Dave Ryan, tidligere McLaren-kommunikationsdirektør Matt Bishop og den største aerodynamiker i moderne F1-historie, Red Bulls chefingeniør, Adrian Newey.

Deltagelsen bliver gratis for dem, som kommer gennem nåleøjet, hvilket i motorsport er uhørt, mens der samtidigt er ti millioner kroner i præmiesum. Initiativtageren og chefen for foretagendet er sportsadvokat og finanskvinden Catherine Bond Muir.

Som 15-årig i 2009 blev Michelle Gatting dansk mester i gokart (KF2-klassen). Hun kørte sidste år DTC og i år DST. Foto: Mads Winther
Som 15-årig i 2009 blev Michelle Gatting dansk mester i gokart (KF2-klassen). Hun kørte sidste år DTC og i år DST. Foto: Mads Winther
 

'W Series' kan blive en stor chance for Michelle Gatting, som ifølge Ekstra Bladets oplysninger er under overvejelse. Den 24-årige aarhusianer har erfaring fra gokart, Formel Ford, DTC og har i denne weekend chancen for at blive mester i Dansk Supertourisme (DST).

Kontroversielt initiativ
Selv om serien skaber muligheder for kvinder i motorsport, og grundlæggende er skabt for at give dem værktøjerne til at kunne konkurrere mod mænd, er den ikke desto mindre kontroversiel.

Da Bernie Ecclestone for år tilbage puslede med ideen om løb kun for kvinder under grandprix-weekender, fik den hård medfart.

Og ikke alle hylder det nye initiatv.

Modstanderne af serien mener, at den ligefrem skader ligestillingen. En af de største kritikere er briten Pippa Mann, som blandt andet har kørt Indianapolis 500, scoret point i Formel Renault 3.5 og vundet løb i Indy Lights.

Se også: Kevin og Romain i VM-quiz: Nej, Laudrup hedder ikke Rasmussen

Se også: F1-verdensmester i kvindekamp - racer-babe får tørt på

Se også: Jason Watt uenig med Haas: - Kevin kan ikke frikendes

- Hvilken trist dag for motorsport. Dem, som har midlerne til at støtte kvindelige racerkørere, vælger kønsadskillelse i stedet for at støtte dem. Jeg er dybt skuffet over at se et så historisk baglæns skridt, skriver Mann på Twitter.

Hun og andre kritikere foreslår, at midlerne i stedet blev brugt på at støtte kvindelige racerkørere på tværs af kategorier eller ved at oprette teams til kvinder, som konkurrerer mod mænd.

'W Series' er skabt uafhængigt af det internationale motorsportsforbund, FIA's, særlige 'Women in Motorsport Commission', som for alvor blev kendt sidst år, da den udpegede racerbaben Carmen Jorda.

Foto: AP Sport og Spil Debriefing fra Japan: Haas kræver en kvart milliard

Foto: Jan Sommer Sport og Spil Kevins F1-fremtid sikret til 2020: Få ALLE detaljerne

Sport og Spil Mød Haas-mekanikerne: 'Kevin er en af drengene'

Ikke set på tv: Ekspert storroser Kevin-overhaling – ’man er nødt til at tage hatten af for ham’

kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna Cecilia Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen