Danskere jagter Le Mans-sejr

Danske Young Driver jagter fuldt hus i GTE-klasserne

Selv om Marco Sørensen til venstre endnu ikke har en kontrakt med Aston Martin, tyder alt på, at parløbet med Nicki Thiim vil fortsætte i 2017 (Foto: AP)
Selv om Marco Sørensen til venstre endnu ikke har en kontrakt med Aston Martin, tyder alt på, at parløbet med Nicki Thiim vil fortsætte i 2017 (Foto: AP)

Trods en VM-succes uden sidestykke vil der for altid hvile en tung skygge over det danske Young Driver-team.

Selv om teamejer, Jan Struve nu også har vundet VM-titlen hos 'de store drenge', altså GTE Pro-klassen, to år efter VM-titlen i den 'llille' GTE Am-klasse samt Le Mans-klassen i samme kategori i den samme sæson, vil teamet fra Fredericia altid blive forbundet med tabet af Allan Simonsen i 2013-udgaven af Le Mans.

Det er i det franske 24 timers løb, at Young Driver i næste sæson har som mål at fuldende succes i GTE-klasserne og vinde GTE Pro-klassen, hvor Jan Magnussen og Corvette og Michael Christensen og Porsche er blandt konkurrenterne.

Med en sejr vil Young Driver have vundet alt,  hvad der er værd at vinde i GTE-klasserne, hvor Aston Martin økonomisk altid har været 'de små' i pengeræset med Corvette (GM), Ford GT, Porsche og Ferrari.

Jan Struve, som har leaset sig ind hos Aston Martin, har endnu ikke styr på kørerbesætningen til den kommende sæson.

Mens den ene af de to verdensmestre, Nicki Thiim har en to årig kontrakt, er Marco Sørensens kontrakt udløbet og skal fornyes.

- Vi forhandler, og det ser fornuftigt ud, lyder beskeden fra Marco Sørensen, der for tiden på sociale medier kan se, hvordan Aston Martin hylder deres verdensmestre.

Se her hvordan:

Så alt tyder på, at de to danske verdensmestre skal fortsætte parløbet og køre videre i Aston Martin Vantage nr. 95, mens det er åbent, hvem der skal være den 3. mand i 24 timers løbet i Le Mans.

Young Driver har i sin stab også Christoffer Nygaard, der er indehaver af banerekorden på Le Mans i den 'lille' GTE Am-klasse, så muligheden for en 'ren' dansk Aston Martin er til stede.

Trods den manglende underskrift på en ny Aston Martin-kontrakt skal Marco Sørensen i starten af det nye år køre den amerikanske klassiker, Daytona 24 timer for et andet Aston Martin-mandskab end Young Driver.

Nordjyden skal køre sammen med trioen, Paul Dalla Lama, Canada, Pedro Lamy, Portugal og Mathias Lauda, Østrig, hvor alle i starten af det nye år skal teste forud for selve løbet, 28. og 29. januar.

Marco Sørensen og Nicki Thiim under Le Mans tidligere på sæsonen. (Foto: All Over Press) Motorsport Æd den: Tom Kristensen hylder danske verdensmestre

Marco Sørensen og Nicki Thiim er nye verdensmestre i GT-klassen (Foto: Jan Sommer) Motorsport Efter seks lange timer: To danskere er verdensmestre

Det danske Young Driver-mandskab er nu også verdens bedste i klasse (Foto: Jan Sommer) Motorsport Afdøde Allan Simonsens hold vandt VM

1 kommentar
Vis kommentarer