Den nye Christensen har kurs mod Le Mans-sejr

Danskeren kom styrket ud af en nat, som han på forhånd frygtede

David Heinemeier-Hansson og Ricky Taylor fik tidligt fri, da reservemotoren røg i luften (Foto: Jan Sommer)
David Heinemeier-Hansson og Ricky Taylor fik tidligt fri, da reservemotoren røg i luften (Foto: Jan Sommer)

LE MANS (Ekstra Bladet) Den nye Christensen i feltets grimmeste Porsche kom uden problemer igennem en nat, som han på ellers på forhånd frygtede.

Tværtimod kom den 27-årige dansker styrket ud, fordi han overhovedet ikke lettede på foden fra speederen i The Pink Pig, men til gengæld øgede afstanden til søsterbilen fra Porsche.

Sidste års uforklarlige uheld, som sendte ham ud en tidlig morgenstund, var 'slettet' fra hukommelsen.

Michael Christensen, der skriver efternavnet med Ch og ikke K som en berømt landsmand i Le Mans, har fortsat kurs mod en imponerende klassesejr i den prestigefyldte GTE Pro-klasse med seks bilfabrikker til start.

Afstanden er stadigvæk godt en halv omgang på den 13,6 km lange bane ned til Porsches absolutte A-navne, den dobbelte GT-verdensmester Gianmaria Bruni, Italien og verdensmester Richard Lietz, Østrig, der lige som Michael Christensen og Co. er ude i en 'retrobil'.

Porsche har i anledning af 70 års fødselsdagen for den første Porsche på tyske nummerplader valgt at 'genskabe' to af de mest ikoniske Porscher, der har kørt på Le Mans, og det sker i øvrigt i en kulisse, hvor man med 'murstenstapet' i garagen ligeledes er gået tilbage i tiden.

Mens Michael Christensen har fået tildelt The Pink Pig, er Bruni/Lietz i en blå/hvide Rothman, der dog har fået slettet  Rothman på grund af de nye skrappe regler for cigaretannoncering.

Michael Christensen og medkørerne, Kévin Estre, Frankrig og Laurens Vanthoor, Belgien, skal resten af formiddagen og de første eftermidagstimer kun have fokus på at holde førstepladsen, kan Jan Magnussen og Co. i Corvette kæmpe med om at snuppe den tredje og sidste podieplads.

Michael Christensen har kurs mod en imponerende klassesejr i Le Mans (Foto: Jan Sommer)
Michael Christensen har kurs mod en imponerende klassesejr i Le Mans (Foto: Jan Sommer)
 

I skrivende stund er Corvette tæt på at få kontakt med de to Ford GT'ere, som lige nu kæmper om tredjepladsen.

Feltets seks danskere blev i løbet natten fem, da David Heinemeier-Hansson i en af karatekongen Jackie Chans fire startende biler måtte opgive.

Reservemotoren gav op ved fem-tiden. Det var ikke længe, at motoren fra Gibson holdt.

Jackie Chan-mandskabet skiftede motoren torsdagen før kvalifikationen, uden at det kom til at gøre den store forskel, så David Heinemeier-Hansson med flere besøg på besøget må for en gang skyld nøjes med at være tilskuer.

Det kan være, at han kan få feltets eneste kvinde, Christina Nielsen at se, men så skal det også flaske sig. Hun er lige nu nr. seks. i klassen to omgange efter den ene af Hollywood-stjernen Patrick Dempseys to Porscher i GTE Am-klassen.

David Heinemeier-Hansson, som her giver medkører Ricky Taylor en hånd, er ude af Le Mans (Foto: Jan Sommer)
David Heinemeier-Hansson, som her giver medkører Ricky Taylor en hånd, er ude af Le Mans (Foto: Jan Sommer)

I spidsen for løbet er som ventet den dobbelte Formel 1-verdensmester, Fernando Alonso sammen med Sebastién Buemi, Schweiz og Kazuki Nakajima, Japan, som har et forspring et minut. Trieon var ellers kørt bagud af søsterbilen, men fordi Fernando Alonso afslørede et stort talent for natkørsel kom løbets stjerne i morges ved 6.30-tiden i spidsen.

Se også: Dansker i spidsen for Le Mans: Derfor kan natten være et problem

Se også: Verdens hurtigste gris er legendarisk

1 af 2 Feltets grimmeste eller sjoveste bi, om man vil, er fortsat i spidsen i GTE-klassen (Foto: Jan Sommer)
2 af 2 David Heinemeier-Hansson og Ricky Taylor fik tidligt fri, da reservemotoren røg i luften (Foto: Jan Sommer)
5 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere