Derfor har Kevins fætter fået monsterstraf

Officials måtte springe for livet, da Dennis Lind sendte konkurrenten Mikkel C. Johansen i autoværnet

Dennis Linds største sejr er Formel Ford Festival, kaldet uofficielle VM i klassen (Foto: Jakob Ebrey)
Dennis Linds største sejr er Formel Ford Festival, kaldet uofficielle VM i klassen (Foto: Jakob Ebrey)

Officials måtte springe for livet, og der blev set stort på fartgrænsen på 40 km, da den tidligere DTC-mester, Dennis Lind sendte konkurrenten, Mikkel C. Johansen i autoværnet i pitindkørslen på Padborg Park.

Under gult flag skulle Dennis Lind have blæst på reglerne og overhalet syv biler igennem den gamle chikane på Padborg Park for at nå frem til Mikkel C. Johansen.

Se også: Kører ikke for Magnussen-klanen: Fætter smidt ud

Det er bl. a. på grund af disse 'vanvittige' udsagn, at Dansk Automobil Sport Unions baneudvalg har givet en monsterstraf til medlemmet af Magnussen-klanen, fætter Dennis Lind.

Han er blevet suspenderet for resten af sæsonen, hvilket igen er det samme, som han er smidt ud og ikke må vise sig overhovedet.

Det beklager Danish Thundersport Championships promotor, Peter Elgaard, der kalder dommen for 'mærkbar' og tager straffen til efterretning, selv om det er et topnavn, som er dømt ude for resten af sæsonen.

Se også: Dennis Lind dømt som motorbølle

- Jeg troede, at straffen var blevet det 'halve', så han havde været ude frem til og med Grand Prix'et, siger Peter Elgaard, der ikke har oplevet en lignende straf siden DTC's start i 1999.

Hårdeste straf til dato har  den tidligere mester i Deutsche Tourenwagen Meisterschaft, Kurt Thiim fået i form af en bøde på 20.000 kr for at udeblive fra en 'vejning' .

Hverken Dennis Lind ellers dennes kørende teamchef hos Massiv Motorsport, Casper Elgaard er til at træffe.

10 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere