Derfor har verdensmester ondt i hænderne af at klappe

Legenden vandt det hårdeste Dakar nogensinde

Otte år efter sin eneste Dakar-sejr kunne Carlos Sainz igen sprøjte med champagne (Foto: AP)
Otte år efter sin eneste Dakar-sejr kunne Carlos Sainz igen sprøjte med champagne (Foto: AP)

Mens junior er den stolteste søn på jorden, har en dobbelt Formel 1-verdensmester fået ondt i hænderne af at klappe.

Der er (bil)kø for at hylde årets vinder af verdens mest vanvittige rally, Dakar.

Otte år efter sin eneste sejr kunne den spanske legende, Carlos Sainz lade sig hylde i den argentinske by, Cordoba som vinder af det to uger lange løb, der er blevet kørt siden 1977.

Det var før, at der overhovedet var tænkt på Carlos Sainz jr., at 'El Matador' to gange blev rallyverdensmester, 1990 og 92, og blev spansk folkehelt.

- I dag er jeg nok den stolteste søn på jorden. Vinder det hårdeste Dakar nogensinde i Sydamerika som 55 årig (godt nummer), skriver junior i en tweet til faderen, der siden sønnen kom i Formel 1 i 2015 ellers har set sig 'overhalet' indenom i den interne familiefight.

55 var nummeret på Carlos Sainz jr's Toto Rosso, og formentligt fortsat hans nummer, når karrieren i den kommende sæson skal køre videre hos Renault.

Nu har Carlos Sainz svaret tilbage i familefejden  ved med sine 55 år at blive den ældste vinder af løbet med en bloddryppende historie.

- Jeg har ondt i hænderne af at klappe, har Fernando Alonso skrevet i et tweet, mens den nyligt pensionerede Formel 1-kører, Felipe Massa har kaldt sejren 'et eksempel for alle'.

Se hans besked:

Sejren kan vise sig at blive Carlos Sainz's farvel til løbet, fordi det var sidste gang for arbejdsgiveren, Peugeot, som trækker sig efter at have kørt med i fire år med spanieren i en af hovedrollerne.

- Hver dag har der været overraskelser og fælder, og du skal være heldig for at vinde, lød det fra Carlos Sainz, som kom i spidsen, da teamkollegaen, løbets kæmpefavorit, Stèphane Peterhansel var uheldig og mistede to timer på grund af en brækket bagaksel.

Siden da handlede det om at forsvare førstepladsen for Carlos Sainz, som på vej mod sejren bl. a. indkasserede en 10 minutters tidsstraf for en påkørsel uden dog, at den samlede sejr kom i fare.

Far og søn har dagligt talt sammen før og efter hver etape om taktik m.m., så senior har undervejs fortalt om, at det har været sønnens 'hævn' for alle de gode råd, som han i de ni Formel 1-måneder har fodret sønnen med som juniors rådgiver og sekundant.

Den spanske veteran vandt årets udgave med et forspring på næsten 44 minutter til Nasser Al Attiyah, Qatar.

Se også: 13 blev Dakar-kongens ulykkestal

Se også: Søn på vej mod stjernerne - far giver gas i verdens vildeste rally

 

1 af 3 Fernando Alonso har fået ondt i hænderne af at klappe, men det er nok ikke værre, end han kan køre Daytona 24 timer i den kommende weekend (Foto: AP)
2 af 3 Carlos Sainz jr. er stolt af sin far (Foto: AP)
3 af 3 Otte år efter sin eneste Dakar-sejr kunne Carlos Sainz igen sprøjte med champagne (Foto: AP)
kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Mest læste i sport
Seneste i sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen