Dødsrally ramt af dopingskandale

De russiske dopingskandaler griber om sig - nu doper de sig også i i verdens hårdeste motorcykelløb, Dakar Rallye

Anastasiya Nifontova er smidt ud af Dakar Rally, før det overhovedet startede. Som andre russiske sportsudøvere er hun også taget for doping Foto: Privatfoto
Anastasiya Nifontova er smidt ud af Dakar Rally, før det overhovedet startede. Som andre russiske sportsudøvere er hun også taget for doping Foto: Privatfoto

Allerede inden deltagerne i årets Dakar Rally er kommet i mål efter dagens 454 km lange etape i den argentinske by Resistencia er det berygtede løb ramt af en ny skandale.

For en gang skyld er det ikke en dødsulykke, som trækker overskrifter, men om noget så sjældent indenfor motorsporten som doping.

Og ikke uventet er en russisk sportsudøver indblandet.

Den kvindelige russiske motorcykelkører, Anastasiya Nifontova, dobbelt verdensmester i cross, som skulle have haft debut i løbet med den lange dødsliste med mere end 70 dræbte deltagere, er som tennisstjernen Maria Shaparova og OL-medaljevinder Yulia Efimova afsløret i brug af bl. a. meldonium.

Det forbudte stof, som er tiltænkt kvægopdrættere, har åbenbart været en del af morgenmaden hos mange russiske sportsudøvere.

Så den 37 årige amerikansk-fødte russer blev strøget fra startlisten, da feltet i dag blev sendt af sted fra Paraguyas hovedstad, Asuncion.

Hun blev testet positiv efter en af de store forprøve, ørkenløbet Marokko Rally, hvor hun i øvrigt vandt klassen.

Efter at have tænkt over situationen har hun valgt ikke at så tvivl om A-prøven, som var sendt et laboratorium i Köln, så hun har afstået fra at være til stede, når B-prøven skal testes.

Doping i motorsport er yderst sjældent, og når der er røget en racerkører i fælden, har det for det meste handlet om at have røget 'moderne tobak' for at få frygten for at køre for stærkt ud af hovedet eller kroppen.

Udover en række speedwaykørere er den tjekkiske Le Mans-klassevinder, Tomas Enge den mest kendte racerkører på fire hjul, der har været udelukket. Han har i øvrigt for nogle år siden kørt for det danske Young Driver team.

Dakar Rallystartede forleden med en ny ulykke, der modsat andre gange ikke er endt med døde Sport og Spil Døden kører med i verdens vildeste rally

Se også: Fransk Dakar-konge vinder 12. sejr

Se også: Efter succes i Dakar: Nu kan du få en Mini med firehjulstræk

 

 

1 af 2 Endnu en russisk sportsudøver, Anastasiya Nifontova er dobbelt verdensmester i disciplin cross Foto: Privatfoto
2 af 2 Anastasiya Nifontova er smidt ud af Dakar Rally, før det overhovedet startede. Som andre russiske sportsudøvere er hun også taget for doping Foto: Privatfoto
12 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere