Hvis nogen havde fortalt Romain Grosjean for blot et par måneder siden, at han lørdag 17. april skulle ville misse pole-shootout i Indycars sæsonpremiere med sølle 69 tusindedele, havde Kevin Magnussens tidligere kollega kollega taget imod resultatet med kyshånd.
Franskmanden var meget tæt på at nå kvalifikationens sidste seks - Indycars pendant til Formel 1's Q3 - men starter syver i sit første racerløb, siden den voldsomme ulykke på Bahrain International Circuit i december afsluttede hans Formel 1-karriere to løb for tidligt.
På Barber Motorsports Park i Alabama understregede Grosjean sit talent og hurtighed ikke mindst i på en enkelt omgang.
- Sikke en dag, syver i kvalifikationen, det var klart over forventning, sagde franskmanden efterfølgende til Racer.com.
Chip Ganassi Racing og Team Penske er de dominerende teams i Indycar, mens Romain Grosjean stiller op for Dale Coyne Racing, hvis kørere plejer at holde til i den tunge ende af feltet. Teamkammeraten Ed Jones starter 13'er af de 24 kørere.
Patricio O'Ward fra Arrow McLaren scorede karrierens anden pole-position foran Will Power og tre af Chip Ganassis kørere. Den fjerde - Nascar-stjernen Jimmie Johnson - starter i næstsidste række i sin debut.
Til NBC uddyber Romain Grosjean:
- Jeg havde lidt trafik, men det betyder ikke det store i dag. Hvad, vi viste, var godt, og jeg er meget stolt af drengene for at få mig til P7.
- Jeg er lige foran Josef Newgarden, som er en af stjernerne i serien, og som kender Barber godt. Det kan vi være super tilfredse med.
Den dobbelte Indycar-mester Newgarden har vundet flere løb på Barber i Alabama end nogen anden, så det er en hæderlig skalp.
Indycar-premieren køres søndag aften fra klokken 21 dansk tid.
Hos Haas har Nikita Mazepin ikke fået den samme gode start som afløser - læs her hvorfor russeren er Formel 1's nye skurk (+)