Droppede karrieren for porno: Nu er hun tilbage

En kort karriere inden for pornobranchen har været så indbringende, at Renee Gracie har råd til et comeback som racerkører

Foto: Daniel Kalisz/Getty Images
Foto: Daniel Kalisz/Getty Images

Renee Gracie var den første kvindelige racerkører i Supercars-serien, da hun pludselig lagde karrieren om og tjente penge på at smide tøjet på sitet OnlyFans.

Se også: Racerkører bliver pornostjerne

Knap to måneder senere har Gracie dog fortrudt, lader det til.

Nu kan hun nemlig afsløre, at hun vender tilbage som kører og endda har planer om selv at finansiere gildet som holdejer.

Det fortæller hun over for The Daily Telegraph.

- Nu har jeg den finansielle sikkerhed til at komme tilbage igen, siger hun til mediet.

Gracie hævder, at hun i sidste måned tjente 68.469 dollars, svarende til 437.000 kroner.

Artiklen fortsætter under opslaget ...

Ville prioritere porno
Helt færdig er Renee Gracie dog ikke med at optræde på OnlyFans, hvor hun har omtrent 7.000 betalende følgere.

Faktisk ville hun vælge porno-karrieren over karrieren som racerkører, fortæller hun.

For mens hun angiveligt ikke tjente en krone som racerkører, har hun fået god bund på skattekisten gennem sin optræden på OnlyFans.

- Nu har jeg råd til at køre race uden at skulle bekymre mig om at smadre bilen. Det har jeg råd til at gøre. Og jeg kan køre race uden at bekymre mig om budget. Jeg er ikke afhængig af sponsorer, siger hun til The Daily Telegraph.

Spørgsmålet bliver, om Gracie får lov til at blive indlemmet i Supercars-serien, der tog afstand fra Gracie oven på nyheden om hendes karriereskift.

En kold skulder, hun ikke brød sig om.

Se også: Porno-racerkøreren raser: Fuck dem

Selv er hun dog ligeglad med, hvad folk siger til hende.

- Det har været mit livs bedste beslutning. Det har bragt mig i en position, jeg aldrig havde turde drømme om, fortæller hun.

- Jeg har det fint med alt det, jeg bliver kaldt. Jeg tjener gode penge og har det godt med mig selv, uddyber hun.

Renee Gracie blev sammen med racer-partneren Simona de Silvestro ganske populære i Supercars-miljøet, da de debuterede som de første kvinder i rækken i 2015. Siden har Gracie haft svært ved at holde sig til, og hun er blevet erstattet som de Silvestros makker.

Se også: Uhyggeligt uheld overskygger triumf

Se også: AGF-trup er atter coronafri

Thomas Voeckler advarer mod at lade Tour de France og OL kollidere. Foto: Ritzau Scanpix Cykling - 24. jul. 2020 - kl. 18:12 Flyt Touren!

146 kommentarer
Vis kommentarer