Efter dansk Le Mans-katastrofe: Nu har de accepteret straffen

David Heinemeier Hanssons tegneseriebil har fået inspiration efter diskvalifikation

Efter at have jublet foran tusindvis af tilskuere blev David Heinemeier Hansson og co. dagen derpå frataget 3. pladsen i Le Mans 2017 (Foto: Jan Sommer)
Efter at have jublet foran tusindvis af tilskuere blev David Heinemeier Hansson og co. dagen derpå frataget 3. pladsen i Le Mans 2017 (Foto: Jan Sommer)
Følg Motorsport

Tegneseriebilen fra Vaillante Rebellion med blandt andet IT-millionær, David Heinemeier Hansson har efter en lille uges betænkningstid accepteret diskvalifikationen fra den sensationelle 3. plads i årets Le Mans.

Godt nok er det schweizisk-britiske team blevet ribbet, men har til gengæld fået inspiration til det næste tegneseriehæfte.

Det schweizisk-britiske team har et meget populært fransk tegneseriehæfte som hovedsponsor, hvis hovedperson, Michel Vaillant, er racerkører.

I det nyeste hæfte vandt tegneseriehelten faktisk Le Mans ved til allersidst at slå en Porsche.

Det skete i en Oreca nr 13, altså det samme startnummer som David Heinemeier Hansson, Nelson Piquet jr. og Mathias Beche kørte med i 24 timers løbet, hvor trioen var tæt på at levendegøre tegneserien.

24 timer efter at være blevet hyldet på podiet foran tusindvis af tilskuere ved start- og mål blev Vaillante Rebellion frataget den samlede 3. plads og 2. pladsen i LMP2-klassen, fordi mekanikerne i bestræbelserne på at komme i mål slog et hul i karosseriet for at få plads til hammer til at kunne banke starteren i gang.

Det sparede tid, fordi motorhjelmen ikke skulle pilles af, og denne genvej, som normalt bare ville være en ny 'røverhistorie' til de mange andre fra det legendariske løb, blev dagen derpå pludselig politisk.

 

Nogle af de andre hold mente, at regler er regler, og regler ikke kan bøjes, som det ellers er kutyme i Le Mans, hvor det altid har været i løbets ånd at holde bilen kørende i 24 timer.

David Heinemeier Hansson nåede lige akkurat at være den kun tredje dansker, som har kørt sig ind i Top 3 i det berømte løb, hvor Tom Kristensen var fast inventar, mens John Nielsen oplevede at stå øverst en eneste gang, da han vandt i 1990.

Sidstnævnte har i øvrigt lige som David Heinemeier Hansson oplevet at blive efterfølgende efter en GT-klassesejr i en Jaguar Xj220 sammen med David Brabham, Australien og den senere Formel 1-stjerne, David Coulthard, Skotland.

Selv om trioen mistede klassesejren, har John Nielsen aldrig måtte aflevere sejrstrofæet.

Degraderingen betød, at Kung Fu-stjernen, Jackie Chans to biler i LMP2-klassen sluttede som nr. 2 og nr. 3 efter den vindende Porsche.

Efter løbet har David Heinemeier Hansson sammen med familien været forbi sommerboligen i Marbella det sydlige Spanien på vej tilbage til Malibu i Califonien, hvor efter seks år venten kan flytte ind i et nyopført hus.

Disket dansk millionær: 'Det er en tegneserie-tvist'

Dansk rigmand frataget podieplads: Disket for snyd

Dansk Le Mans-helt gik fra tegneserie til topresultat

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Vi indfører et nyt univers

SCORER

JACKPOT