Efter fem andenpladser: Tom K har ambitioner i Saudi Arabien

Formel 1-kørere holder ferie, så USA's største stjerner skal have baghjul i ørkenen

Kevin Magnussens tidligere medkører, Jenson Button slog Tom Kristensen i finalen i Beijing 2009 (Foto: AP)
Kevin Magnussens tidligere medkører, Jenson Button slog Tom Kristensen i finalen i Beijing 2009 (Foto: AP)

Den fire-dobbelte verdensmester Sebastian Vettel har beklaget, at han må springe årets Race of Champions over.

De sidste ferieuger før den meget lange F1-sæson, som først vil slutte i Abu Dhabi 25. november, skal bruges sammen med kæresten Hanna og døtrene Emily og Matilda.

Så det nye medlem af Hall of Fame Tom Kristensen må vente med at give ham baghjul, så den ærekære nordjyde kan i stedet starte med at få revanche mod den tidligere Formel 1-stjerne Juan Pablo Montoya, Colombia, når hestekræfterne slippes løst i ørkenen lørdag på King Fahd Stadion i Riyadh, Saudi Arabien.

Selv om det er mere show end alvor, er den ni-dobbelte Le Mans-vinder m.m. ikke tilfreds med, at han fem gange er sluttet som toer i det store imponerende sammenrend af motorsportens legender og hotteste navne fra diverse klasser.

Den tyske Formel 1-kører Pascal Wehrlein er en af dem, der kan skrive under på, at det er ikke ufarligt. Han mistede i fjor de to første grandprixer for Sauber, da han væltede i en af de superlette biler, der i år vil få selskab af en Nascar og en pickup.

Savnet af Formel 1-kørere opvejes af, at der i årets udgave er en mindre invasion fra USA af Indy Car-kørere anført af den nykårede mester, Josef Newgarden, som nogle amerikanske medie gerne så overtage Kevin Magnussens plads hos amerikanske Haas i Formel 1.

Med er også et par tidligere mestre Juan Pablo Montoya og Ryan Hunter-Ray, der lige som Helio Castroneves har vundet løbet over alle i USA, Indy 500.

Fra sportvognene får den mest vindende af alle Tom Kristensen selskab af årets Le Mans-vinder Timo Bernhard samt Mexicos Memo Rojas, der tre gange har vundet Daytona 24 timer, mens Norges største navn Petter Solberg er det største rallynavn til start.

Sidstnævnte er som sædvanligt Tom Kristensens makker, når der varmes op fredag med Nations Cup, hvor det dansk/norske makkerpar udgør Norden. De vandt nationskonkurrencen, da der blev kørt på Barbados i 2014.

King Fahd Stadion huskes i øvrigt for en af dansk fodbolds største triumfer, da de danske europamestre anført af Laudrup-brødrene i 1995 vandt den sidste udgave af Kong Fahd Cup, i dag Confederations Cup, ved i finalen at slå Argentina med en vis Gabriel Batistuta i spidsen med 2-0.

Bagefter udnævnte Richard Møller Nielsen sejren til at være større end Europamesterskabet. Den gang kunne Ricardo ikke forudse, at turneringen, som i dag bruges som et slags for-VM, er blevet vundet af store nationer som Brasilien, Frankrig og Tyskland.

Se også: Formel 1-håb ude efter show-ulykke

Se også: Sikke et crash: Formel 1-talent væltede rundt med fan

Se også: Tom K sætter endnu en rekord ved kæmpe stjerneparade

1 af 2 De historiske løb på Goodwood og Bellahøj kan sammen med Race of Champions få den pensionerede Tom Kristensen tilbage bag rattet (Foto: Jeff Blexham)
2 af 2 Kevin Magnussens tidligere medkører, Jenson Button slog Tom Kristensen i finalen i Beijing 2009 (Foto: AP)
kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen