Efter vildt crash: Frygtede for førligheden - går selv fra hospitalet

Sophia Flörsch kunne nærmest mirakuløst selv forlade hospitalet i Macau, en uge efter at hun var involveret i et uhyggeligt crash i Macau

Forfærdelse blev til frygt. Frygt blev afløst af håb. Og håbet blev mandag konverteret til en solstrålehistorie.

Historien om Sophia Flörsch voldsomme ulykke under Formel 3-grandprixet i Macau har været alle facetter igennem, siden hun forrige søndag i sin Van Amersfort-racer med høj hastighed blev katapulteret op på en medieplatform.

Vildt så det ud, da folk ilede den tilredte 17-årige tysker til hjælp, mens hun sad i vragresterne af sin racer.

Hun blev i hast bragt til hospitalet, det blev konstateret, at hun som frygtet havde et brud på rygsøjlen. Heldigvis var bruddet på den 7. nakkehvirvel ikke så alvorligt som frygtet, og mandag kunne hun efter at være kommet sig i en uge efter en 11 timer lang operation afholde pressemøde og derefter forlade hospitalet ved egen hjælp.

'I dag flyver jeg hjem. Jeg glæder mig til at se hele min familie og mine venner i de kommende dage.'

'Jeg er stadig overvældet over al den støtte, jeg har fået fra jer fans over hele verden', skriver Flörsch på sin Facebook-profil.

Hun mener, at ulykken i Macau helt markerer en ny start på livet.

'Jeg fejrede min anden fødselsdag 18. november 2018 i Macau ...'

'... Nu kan et nyt kapitel begynde, og jeg kan ikke vente på, at det starter.'

'Lad os fokusere på 2019.'

Der var såmænd også overskud til at række tunge ad fotografen, inden turen gik hjem til Tyskland. Foto: Isaac Lawrence/AFP/Ritzau Scanpix
Der var såmænd også overskud til at række tunge ad fotografen, inden turen gik hjem til Tyskland. Foto: Isaac Lawrence/AFP/Ritzau Scanpix
 

Den tyske racerpige Sophia Flörsch gennemgik en 11 lang operation (Foto: AP) Motorsport - 20. nov. 2018 - kl. 15:31 Opereret i 11 timer efter frygtelig ulykke: Her er hendes første ord

Den tyske racerpige Sophia Flörschs flyvetur endte ovenpå den japanske kører Sho Thubois Formel 3-racer (Foto: AP) Motorsport - 19. nov. 2018 - kl. 21:45 Dårligt nyt om frygtelig ulykke: Værre end først antaget

Se også: Dansk holdkammerat om Sophias frygtelige crash: Det ser fuldstændig vanvittigt ud

15 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere