En epoke er slut: Nu satser Magnussen alt på USA

Jan Magnussen har kørt for sidste gang i den danske DTC-serie og satser fremover kun på løbene i USA

En epoke er slut.

Efter 15 år som det store trækplaster har Danmarks mest vindende racerkører Jan Magnussen kørt den sidste omgang i bilernes superliga kaldet DTC.

Fremover vil den 45 årige racerstjerne og far til tre gå all in i Guds eget land.

Veteranen, som natten til søndag kan blive amerikansk sportsvognsmester for fjerde gang, kan ikke længere kombinere karrieren i USA og Canada med at køre for sit eget team, Magnussen Racing Experience.

Team-ejerens farvel er ikke ensbetydende med, at teamet - med hjemsted i Roskilde - skal lukkes, men der skal findes en ny kører eller to til at køre det velfungerende team videre.

Selv om DTC i planlægningen har forsøgt at tilgodese den tre dobbelte DTC-mester, har termin-sammenstød med 24 timers løbet i Le Mans og et løb på Road America i denne sæson betydet, at Jan Magnussen har måttet droppe to af de syv afdelinger i DTC-mesterskabet.

Et kig i næste års kalender i USA har påvist, at Road America igen i 2019 vil kollidere med løbet på Bellahøj i København, lige som Jan Magnussen kan få problemer med Le Mans.

Det er slut med at se Jan Magnussen i DTC. Her jagter i 2015 udgaven Casper Elgaard, som også er stoppet, så serien har inden for få år mistet sine to største navne (Foto: Claus Bonnerup)
Det er slut med at se Jan Magnussen i DTC. Her jagter i 2015 udgaven Casper Elgaard, som også er stoppet, så serien har inden for få år mistet sine to største navne (Foto: Claus Bonnerup)
 

Samtidig er Corvette ved at geare op på udviklingen af en ny bil til 2020, så der vil fremover blive en masse testarbejde.

Derfor har Jan Magnussen efter lange overvejelser taget konsekvensen og valgt at satse 100 pct. på Corvette og et amerikansk mesterskab, som er ved at komme på omgangshøjde med VM.

I næste sæson kan mesterskabet få mere dansk deltagelse, da Aston Martin med bl.a. Nicki Thiim og Marco Sørensen er tæt på at melde ud, at James Bonds foretrukne bilmærke skal køre mod Jan Magnussen og Co.

Også et andet stort navn Ronnie Bremer brugte finaledagen i DTC til at meddele et stop.

Det er ikke tiden, men pengene, som har tvunget den tidligere Champ Car-kører til at indstille DTC-karrieren.

Tidligere er den tidligere mange-dobbelte mester Casper Elgaard også stoppet, men han er fortsat ved muren som teamejer.

Sidstnævnte kunne i weekenden glæde sig over, at førstemanden, Kasper H. Jensen har generobret titlen efter at have haft 'lånt' mesterskabet ud til Lasse Sørensen.

Se også: Magnussen drikker kaffe med Alonso: Kevin-konflikt ikke et tema

Se også: Glem F1 i København: Tv-kendisser står bag nyt motorløb

Se også: Ukendt for et halvt år siden: Nu kan dansk teenager skrive historie

1 af 2 Jan Magnussen har ii 15 år været en del af DTC. Nu er det slut (Foto: Jan Sommer)
2 af 2 
4 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere