Et år efter uheldet: Big Mag tanker selvtillid

Jan Magnussen og co. var hurtigst i Le Mans-test

Der blev tanket selvtillid, da Jan Magnussen og co. i den gule Corvette nr. 63 godt  et år efter sidste store uheld vendte tilbage på Le Mans.

Corvetten, som sidste år aldrig kom til start efter Big Mags store crash på grund af en defekt, skilte sig ud i en tæt GTE Pro-klasse, da spanieren Antonio Garcia leverede en omgang, der var godt 0,3 sekunder hurtigere end den nærmeste.

Ellers var der næsten dødt løb i klassen med de 10 første biler, der kørte bedste omgang  indenfor det samme sekund.

Selv om det kun drejede sig om den officielle testdag, har Jan Magnussen og Antonio Garcia med deres nye tredjekører, Ricky Taylor, USA,  fået vist omgivelserne, at det i år handler om at køre den sejr, som lå og ventede sidste år.

Se også: Her er Kevins smækre kollega bedst

Efter en forrygende start i USA med sejr i de toi langdistanceløb, 24 timer på Daytona og 12 timer på Sebring, ankom makkerparret Magnussen/Garcia som favoritter, men på grund af Jan Magnussens store uheld måtte de i stedet blive og se 'søsterbilen' fra Corvette vinde 24 timers løbet i Le Mans.

Hurtigst af alle i testen var i øvrigt Tom Kristensens 'gamle hold', hvor Brasiliens Luca di Grassi i Audi R 18'eren var næsten et sekund hurtigere end sportsvognsverdensmestrene, Timo Bernhard, Tyskland, Mark Webber, Australien og Brendon Hartley, New Zealand.

Ellers fortalte testen, at sidste års VM 3'er i GTE Pro-klassen, Michael Christensen,  Porsche efter at have skiftet 'værksted' fortsat ikke er så godt kørende som i sidste sæson, hvilket er også er gældende for 'søsterbilen' i GTE Am-klassen med bl. a. David Heinemeier-Hansson.

Selv om Nicki Thiim og Marco Sørensen i Aston Martin har fået lov at smide nogle kilo, kan man fortsat kunne lige hænge på frontgruppen.

Efter at have fået lov at snuse til Le Mans ved som ’reservebil’ at deltage i sidste års test, kan den debuterende 'danskerbil', Ferrari 458, bemandet med Mikkel Mac, Johnny Laursen og Christina Nielsen for alvor begynde at mærke alvoren.

Sidstnævnte kørte lørdag i Chicago og fløj efter løbet sammen med flere andre kørere i privatfly  til Frankrig, hvor de  Le Mans-aktuelle-kørere søndag kl. 9.00 skulle indfinde sig til briefing.

Det blev i øvrigt  til en 3. plads i Chicago til racerpigen, som sammen med sin italienske makker, Alessandro Balzan dermed kunne udbygge deres føring i GTD-klassen.   

Se også: Renault og Kevin lover: Nu kommer fremskridtet

Se også: På talent-jagt: Her er Renaults ønskeliste

1 kommentar
Vis kommentarer