Farmand blev treer - Kevin kunne have vundet

Lille Magnussen sagde nej til at køre vinderbilen i Daytona - fire års sejrstørke kunne være blevet brudt

Kevin Magnussen sagde kort før jul nej til at køre mod far, Jan Magnussen i Daytona 24. Dermed gik unge Magnussen af en fornem sejr (Foto: Jan Sommer)
Kevin Magnussen sagde kort før jul nej til at køre mod far, Jan Magnussen i Daytona 24. Dermed gik unge Magnussen af en fornem sejr (Foto: Jan Sommer)

Uanset hvad, må Kevin Magnussen ærgre sig.

Set i bakspejlet sagde den danske Formel 1-kører kort før jul nej tak til at vinde klassikeren, Daytona 24 timer, hvilket kunne have afbrudt en mere end fire år lang sejrstørke.

Årets udgave blev vundet af netop Action Express Racing, som ville have haft ham med i Cadillac'en sammen med  trioen, Joao Barbosa og Filipe Albuquerque, begge Portugal samt Christian Fittipaldi, Brasilien, der kørte til en sikker samlet sejr.

I den sidste time kunne trioen tillade sig at køre det sikre og en føring på fire omgange smuldrede til en omgang til 'søsterbilen',

Danskeren fik tilbuddet, men efter nogle overvejelser blev det til et nej, som han en dag nok vil fortryde.

Kevin Magnussen ville kunne have blæret sig med at have et ur magen til far, Jan Magnussen, som efter 2015-klassesejren igen måtte nøjes med at være lige ved og næsten.

Veteranen sluttede sammen med sin faste Corvette-makker, Antonio Garcia, Spanien og Mike Rockenfeller, Tyskland som 3'er i GT Le Mans-klassen.

- Det blev ikke til et ur for vores vedkommende, men vi fik en god start på sæsonen, skrev den forsvarende mester Jan Magnussen på Twitter.

Det var godkendt, men han må ærgre sig, fordi vennen Jason Watt, som netop har erhvervet sig en Ford GT, kan drille ham, fordi det blev til dobbelt Ford GT-triumf med Ryan Briscoe, Australien, Richard Westbrook, Storbritannien og Scott Dixon, New Zealand som vinder.

Løbet blev i starten generet af ustadigt vejr med spredte regnbyger, som gjorde det svært at vælge dæk.

Mens Christina Nielsen og Co. i Porsche måtte i GT Daytona-klassen starte med at holde to timer i garagen efter et voldsomt uheld på formationsomgangen, var David Heinemeier Hansson og hans tre medkørere med fremme i de første timer, men kørte i løbet af natten ind i problemer og faldt ned igennem feltet til

Det var 'gæstekører' Robert Renauer, Tyskland, som ødelagde det hele for Christina Nielsen, da tyskeren spandt under opkørslen til starten og ramte ind i en betonmur.

De to Formel 1-gæster, Fernando Alonso, Spanien og McLaren og Lance Stroll, Canada og Williams, måtte erkende, at de var havnet i 'ukendt land' og sluttede begge meget langt tilbage.

Begge kom i trods en større bil faktisk i mål bag Jan Magnussen, kørt henholdsvis 31 og 91 omgange bagud.

Bange da bremserne svigtede

Bagefter indrømmede Fernando Alonso, at han nåede at blive en smule bange, da bremserne svigtede i første sving, hvor han spandt.

Oplevelsen blev lidt af en øjenåbner.

- Du kommer med over 300 km i timen, og så der ingen bremser. Heldigvis var der afkørsel, fortalte Fernando Alonso,

- Om natten kan du ikke se noget som helst. Det var endnu mere skræmmende end bremserne.

- Det var bremserne, der ødelagde løbet for os, sagde Fernando Alonso om debuten i sportsvognsklassen.

  Se også: Magnussens usædvanlige opvarmning: Tog på krydstogt

Foto: Jan Sommer Formel 1 - 21. dec. 2017 - kl. 09:52 Magnussen takker nej til amerikansk tilbud

Se også: Ferieduel mod Alonso: Kevin klar til ikonisk 24 timers-løb

 

1 af 2 Jan Magnussen var på ny med fremme i klassen i Daytona 24, men måtte tage til takke med en tredjeplads (Foto: Richard Prince)
2 af 2 Kevin Magnussen sagde kort før jul nej til at køre mod far, Jan Magnussen i Daytona 24. Dermed gik unge Magnussen af en fornem sejr (Foto: Jan Sommer)
kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen