Første gang i 23 år: Le Mans uden Tom K.

Og sportsvognene må endda vige tv-tiden for Tour de France

Restriktioner gør, at Eurosport ikke kan gøre brug af den ni dobbelte Le Mans-vinder Tom Kristensen som ekspert. Foto: Jan Sommer
Restriktioner gør, at Eurosport ikke kan gøre brug af den ni dobbelte Le Mans-vinder Tom Kristensen som ekspert. Foto: Jan Sommer
Følg Motorsport

Dårligt nyt til de mange danske hardcore Le Mans fans:

Det legendariske løb bliver i år kørt uden, at Le Mans-kongen Tom Kristensen vil være til stede i en eller anden rolle.

Ikke nok med dette.

For første gang i flere år kan TV 2 modsat Europsport1 på grund af Tour de France ikke sende samtlige 24 timer fra det legendariske løb, men der er ikke den store hjælp at hente hos Eurosport1.

Striden med Yousee har gjort kanalen 'halvhemmelig', så det er for mange ikke længere tilstrækkeligt kun at trykke på fjernbetjeningen.

Verdens største motorløb i næste weekend skal køres for lukkede døre .

Hvis man troede, at der var redning at hente hos TV-stationerne, må man altså tro om.

Veteranen Jan Magnussen er i 11. time kommer til start i Le Mans, men det er ikke sandsynligt, at han som i fjor kan køre lige op med Michael Christensen, i midten, og Nicki Thiim, bagest (Foto: Jan Sommer)
Veteranen Jan Magnussen er i 11. time kommer til start i Le Mans, men det er ikke sandsynligt, at han som i fjor kan køre lige op med Michael Christensen, i midten, og Nicki Thiim, bagest (Foto: Jan Sommer)
 

Skrabet på Eurosport
Således må Eurosport1, der ellers er på fra start til slut, på grund af diverse restriktioner nøjes med at sende en skrabet discount udgave.

Derfor skal den ni-dobbelte Le Mans-vinder Tom Kristensen ikke som i fjor fungere som ekspert.

Det vil for hans vedkommende betyde, at han for første gang siden 1997 ikke vil være stede i Le Mans, som Danmarks største motorsportsnavn mere end nogen anden ellers er blevet synonym for.

Først syv timer inde i løbet vil TV 2 være klar til at sende fra 24 timers løbet, fordi der skal sendes blandt andet 20. etape i Touren, Klipfiskerne og Aftentour, men når signalet kommer på skærmen, vil man være med til finalen og præmieoverrækkelsen.

Her skulle gerne stå danske kørere på podiet i tre ud af de fire klasser.

TV 2 kan ikke bare flytte Le Mans til en af TV-stationens andre kanaler, fordi TV 2 ifølge rettighedsaftalen skal sende løbet på hovedkanalen.

Først lørdag aften kl. 21.40 er der plads til 24 timers løbet, som på daværende tidspunkt  forlængst er kørt ind i natten.

Løbet er som meget andet flyttet, og det gør årets udgave meget anderledes, fordi der vil blive meget natkørsel end sædvanligt.

Feltet på 60 biler vil blive flaget af sted kl. 14.30 for til slut ikke at komme i TV-karambolage med Tour de Frances afsluttende etape på Champ Elysees.

Så er der kørt over syv timer i løbet, hvor otte danske kørere er blandt de startende i et anderledes 24 timers løb med meget mere natkørsel end sædvanligt.

Gode danske chancer
Muligheden for at se Dannebrog stryge til tops mere end en gang har i årets udgave aldrig været større.

Der er vinderchancer i tre af de fire klasser.

Debutanten Mikkel Jensen kan vinde i den næststørste klasse LMP2, mens der er lagt op til danskerduel i GTE Pro-klassen mellem Nicki Thiim/Marco Sørensen i Aston Martin og  Michael Christensen i Porsche.

Endelig er Nicklas Nielsen i Ferrari favorit i GTE Am-klassen, hvor Jan Magnussen i 11. time er skrevet på startlisten.

Det bliver veteranens anden Le Mans-start i år.

Tidligere på årets var han med i den visuelle udgave af 24 timers løbet.

Stort tvist for Magnussen: - Ja, for helvede

Fuld gas på restaurant

Ukendt dansker på Le Mans-podie

Mere fra Ekstra Bladet+

Vi kan ikke have en rigspolitichef, der lyver

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind