Annonce:
Annonce:

Formel 1-boss modtog dødstrusler efter VM-afgørelse

Michael Masi modtog dødstrusler efter kontroversiel beslutning, der sikrede Max Verstappen Formel 1-titel

Verstappen slog Hamilton i legendarisk gyser – se det bedste fra Abu Dhabi-dramaet
Annonce:
Følg Motorsport

Den fyrede Formel 1-løbsdirektør Michael Masi blev udsat for et væld af tilsvininger og dødstrusler, efter at han i december 2021 traf en omdiskuteret beslutning, der kostede Lewis Hamilton (Mercedes) VM-titlen som i stedet havnede hos Max Verstappen (Red Bull).

Det siger Michael Masi i sit første store interview siden den kontroversielle afgørelse i motorsportens kongeklasse.

- Der har været nogle mørke dage siden dengang. Jeg følte, at jeg var den mest hadede mand i verden. Jeg modtog dødstrusler. Folk kom og sagde, at de ville komme efter mig og min familie.

- Jeg kan stadig huske, at jeg et par dage efter løbet kom gående ned ad gaden i London. Jeg troede, at alt var fint, indtil jeg kiggede mig over skulderen. Jeg kunne se folk, der lurede på, hvordan de skulle få fat i mig, siger Michael Masi til den australske avis The Daily Telegraph.

Annonce:

Havde nye dæk på
Sent i grandprixet, som blev kørt i Abu Dhabi, kom der en safety car på banen.

Max Verstappen fik derefter lov til at køre helt op bag Lewis Hamilton, inden løbet blev givet frit på sæsonens sidste omgang, selv om Verstappen ellers var adskillige sekunder efter Hamilton, inden der kom en safety car på banen. Det er den beslutning, der siden har været diskuteret heftigt i Formel 1-kredse.

Verstappen havde modsat Hamilton nye dæk på. Hollænderen havde derfor en stor fordel, og han overhalede Hamilton, da løbet blev givet frit. Den overhaling tippede verdensmesterskabet over til Verstappen.

Masi har underskrevet en tavshedsklausul med Det Internationale Motorsportsforbund (FIA) i forbindelse med sin fratrædelse. Klausulen forhindrer ham i at tale om baggrunden for den kontroversielle afgørelse, men ikke om de personlige omkostninger, der fulgte i kølvandet på den.

Annonce:

Voldelige, racistiske beskeder
- Jeg fik hundredvis af beskeder, og de var meget chokerende. De var voldelige, racistiske, og jeg blev kaldt alle tænkelige ting. Og så var der dødstruslerne.

- De blev ved med at komme. Ikke bare på mine Facebook-profil, men også på LinkedIn, som ellers er en professionel platform for erhvervslivet. Det var den samme type beskeder der, siger Masi.

Han ærgrer sig over måden, han håndterede truslerne på.

- Jeg opsøgte ikke professionel hjælp. I bagklogskabens lys burde jeg nok have gjort det.

- Jeg nedtonede det hele over for andre mennesker og også over for FIA, siger Michael Masi.

To måneder efter afslutningen på 2021-sæsonen blev han fjernet fra posten som løbsdirektør i Formel 1 efter en granskning af forløbet omkring den kontroversielle beslutning i Abu Dhabi.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Fik du læst:

Årets vildeste kvalifikation

Watt: 'Kevins nye fjender'

Debriefing fra Paul Ricard: Bossen skuffer Schumacher  

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Mette Frederiksen er nordisk mester i mørklægning
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: