Formel 1-drømmen knust for ung dansker: Kursen sat mod Le Mans

BMW udstyrer ung dansker med erfaren kørelærer

Mikkel Jensen på Silverstone sidste år. Foto: Alexander Trienitz
Mikkel Jensen på Silverstone sidste år. Foto: Alexander Trienitz

Efter et par sæsoner i nedsat fart har talentfulde Mikkel Jensen fået karrieren op i gear.

Drømmen om at gøre Lance Stroll og Charles Leclerc samt Antonio Giovinazzi fra det samme Formel 3-kuld selskab i Formel 1 er dog forduftet, men til gengæld kan den 23-årige aarhusianer ende med at blive den næste dansker i Le Mans i den fortsat voksende GTE Pro-klasse.

Da Mikkel Jensen i 2015 kørte Formel 3 mod den canadiske rigmandssøn, Lance Stroll, i dag Williams, var sidstnævnte skyld i, at danskeren mistede muligheden for at vinde på den berømte bane i Spa, Belgien.

Et nederlag eller rettere afkørsel som må mange måder ramte danskeren hårdt.

Nu vil han til gengæld om et år eller to kunne gøre Jan Magnussen, Nicki Thiim, Marco Sørensen og Michael Christensen selskab i en af de mest attraktive klasser i det berømte 24 timers-løb.

Det er BMW, som har fået 'samlet' ham op, efter han uden succes har flirtet med blandt andre Mercedes, Porsche og Ferrari.

Mikkel Jensen har fået status som BMW juniorkører og officiel Le Mans-reserve til den nye BMW M8 GTE.

BMW gør i år comeback i Le Mans med den nye BMW M8 (Foto: BMW)
BMW gør i år comeback i Le Mans med den nye BMW M8 (Foto: BMW)
 

Han skal ikke kun deltage i test og nedtællingen til Le Mans.

Sideløbende skal Mikkel Jensen ud at have masser af kilometer, og i den prestigefyldte tyske ADAC GT Masters-serie vil danskeren endda blive udstyret med en 'kørelærer', den dobbelte DTM-mester og tidligere Audi-stjerne Timo Schneider hos det velrenommerede BMW-mandskab Team Schnitzer.

Sidstnævnte har et enkelt Le Mans-løb på cv'et, hvor han i 2010 endte på en tredjeplads i klassen efter blandt andre Allan Simonsen.

Det var en stolt Mikkel Jensen, der tidligere på dagen kunne annoncere nyheden:

BMW, som i år gør comeback i Le Mans, har store planer med den unge dansker, og man er ikke færdig med udfylde løbskalenderen.

Udover at køre i Tyskland og deltage i Le Mans-forberedelserne skal Mikkel Jensen igen i år være med i den europæiske Le Mans-serie, hvor han i sidste sæson 'hjalp' far og søn, hviderusserne Alexander Talkanitsa senior og junior.

Den trio vandt blandt andet en forrygende sejr på Spa.

Det er dog endnu ikke offentliggjort, hvem Mikkel Jensen skal køre sammen med.

- Jeg regner med endnu flere løb, lyder det fra Mikkel Jensen, som formentligt vil være at finde på startlisten i Tysklands største løb, 24 timers-løbet på Nürburgring midt i maj.

Her er de forskellige fabrikshold så småt gået i gang med offentliggøre deres besætninger.

Se også: F1-debutant smadrede danskers store chance: Der var konflikt mellem os

Se også: Magnussen-fest ender i kæmpe mareridt

Se også: Ny bil til VM-vindere: Så gælder der ingen kære mor

1 af 2 Le Mans-kvartetten, Jan Magnussen, Marco Sørensen, Christina Nielsen og Michael Christensen kan næste år få selskab af Mikkel Jensen. (Foto: Jan Sommer)
2 af 2 Mikkel Jensen på Silverstone sidste år. Foto: Alexander Trienitz
4 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere