Hamilton udsætter Vettels VM-triumf

Sebastian Vettel måtte nøjes med andenpladsen i USA, og Fernando Alonso holder liv i VM-drømmen i Formel 1.

Lewis Hamilton på vej mod triumf i Austin søndag aften dansk tid. (Foto: AP)
Lewis Hamilton på vej mod triumf i Austin søndag aften dansk tid. (Foto: AP)

Spændingen i årets Formel 1-sæson lever frem til årets sidste løb, som bliver kørt i Brasilien om en uge.

Det ligger fast, efter at tyske Sebastian Vettel søndag på den nye Circuit of the Americas-bane i Austin, USA, ikke formåede at sikre sig sin tredje VM-titel på stribe.

Red Bull-køreren måtte nøjes med andenpladsen efter McLarens brite Lewis Hamilton, mens Vettels eneste konkurrent i den samlede VM-stilling, spanieren Fernando Alonso, kørte sin Ferrari i mål som nummer tre.

Før årets sidste grand prix fører Sebastian Vettel med 273 point, mens Alonso har 260 point.

Vettel indledte løbet i Austin fra pole position og med den viden, at han med en sejr ville sikre sig årets Formel 1-titel, hvis Fernando Alonso samtidig sluttede uden for top-4.

Ferrari-køreren havde dog andre planer og avancerede straks efter starten tre placeringer fra sin startposition som nummer syv.

Indædt duel
Ferrari-teamet havde meget belejligt ladet sin anden kører, brasilianeren Felipe Massa, indkassere en straf før starten, som kostede ham fem placeringer, mens Alonso avancerede en enkelt.

Løbet blev dog først og fremmest en indædt duel mellem Sebastian Vettel og Lewis Hamilton.

Briten, som i næste sæson skal køre for Mercedes, overhalede den forsvarende mester sent i løbet og vandt sit fjerde grand prix i sæsonen.

I mål var Vettel knapt et sekund efter Hamilton, mens Alonso var cirka 39 sekunder efter vinderen.

Sæsonens sidste grand prix bliver kørt i São Paulo.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Formel 1
Mest læste i Formel 1
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen