Dørene er lukket: F1-kører afvist med særlig begrundelse

Det er småt med mulighederne for Pascal Wehrlein, der er kommet i klemme på grund af sponsorernes alderskrav

Se Wehrlein smadre raceren – Kiesa: Er du sindssyg, han er heldig

Nåleøjet til Formel 1 er mikroskopisk, og glæden kan blive særdeles kortvarig.

Det må Pascal Wehrlein formentlig sande, for han er kommet i en penibel situation.

De fleste anser det for sikkert, at tyskeren mister sit sæde hos Sauber til næste sæson, for det lille team har Ferrari som motorleverandør, og det italienske storhold er meget ivrige efter at sætte et af deres spirende talenter som for eksempel Charles Leclerq i netop det sæde.

Mercedes-talentet Wehrlein skal formentlig se sig om efter et nyt hold, og han satser på, at Mercedes kan hjælpe.

- Jeg stoler på 100% på Mercedes i forhold til min fremtid, har tyskeren udtalt.

Men der kan opstå problemer med netop den plan, fortæller tyske Auto Motor und Sport.

I 2018 skal Mercedes levere motorer til Force India og muligvis også Williams, der har kørt med Mercedes-motor siden 2014. I 2017 fik de en aftale i stand, da de slap Valtteri Bottas til storholdet.

Men på de to teams findes der to meget markante sponsorer, nemlig Martini for Williams og Johnnie Walker for Force India. I nogle dele af verden skal man være 25 år for at reklamere for den slags, da de to former for alkohol ses som mere hardcore end øl.

Derfor skal mindst en af kørerne på de to teams være over 25. Wehrlein fylder 23 til oktober.

Hos Williams er man meget opsat på at beholde 18-årige Lance Stroll, mens 36-årige Felipe Massa næppe er fremtidens mand.

På Force India-holdet har de klart givet udtryk for, at 20-årige Esteban Ocon er en mand, de vil satse på, selvom Renault har gjort kur til det franske talent.

Men der er altså kun en mulighed, hvis Wehrlein skal have chancen hos Force India. Det kræver, at Ocon smutter, og Perez bliver.

Se også: Kæmpe Formel 1-rokade på vej

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Formel 1
Mest læste i Formel 1
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen