Haas-nedtur: Kevin-drama ender hos dommerne

Begge Haas-kørere var implicerede i uheld på den dramatiske første omgang i Brasilien. Romain Grosjean fik ti sekunders straf, mens Kevin Magnussen slap

Kevin Magnussen ude på første omgang - se dramatisk start i Brasilien her

Opdateret kl. 20.50: Sammenstødet i første sving mellem Kevin Magnussen og Stoffel Vandoorne, kaldte dommerne en såkaldt racing incident

Hos Haas blev der drømt om point og avancement i konstruktør-VM efter en hæderlig kvalifikation, men grandprixet var ikke mange sekunder gammelt, før mødet med Interlagos endte i et mareridt for Kevin Magnussens team.

Begge biler var impliceret i sammenstød på den dramatiske første omgang.

I denne sæson har Kevin Magnussen vundet flere positioner på starten end nogen anden kører. Starten i Brasilien var den diametrale modsætning, da han startede et harmonikasammenstød i udgangen af første sving. Banen er smal, og der er ikke plads til tre biler ved siden af hinanden.

Som de drejede ind, skubbede danskeren til Stoffel Vandoorne, der herefter kørte op i Daniel Ricciardo. Løbet var ovre for de tidligere kollegaer i McLarens talentprogram, før det nærmest var gået i gang, mens Red Bull-køreren var i stand til at fortsætte.

Dommerne kigger på situationen efter løbet og beslutter, hvorvidt der skal uddeles en straf. Ofte i disse situationer lige efter en hektisk start, hvor bilerne ligger tæt, takseres den slags til en racing incident.

- Ud fra hvad jeg oplever var vi tre på række, og der skete en harmonika-effekt, hvor vi ramte hinanden alle sammen. Ærgerlig og irriterende, var Kevin Magnussens umiddelbare reaktion.

- Jeg var på indersiden, og vi var tre mand i bredden. Det kommer aldrig til at gå godt, siger Kevin Magnussen, som havde svært ved at se, hvordan uheldet kunne undgås, når Daniel Ricciardo forsøger en overhaling på ydersiden. 

- Hvis jeg tidligere havde været klar over, at Ricciardo var på ydersiden af Stoffel, ville jeg måske have givet mere plads. Men da jeg så ham, var det for sent. Det er hårdt og frustrerende, når det sker, men racing.

Danskeren forventer ingen straf.

- Jeg kan ikke forestille mig, at de vil sige noget, siger han.

Kevin Magnussen, Stoffel Vandoorne og Daniel Ricciardo kørte sammen på første omgang. Foto: imago/Crash Media Group/All Over Press
Kevin Magnussen, Stoffel Vandoorne og Daniel Ricciardo kørte sammen på første omgang. Foto: imago/Crash Media Group/All Over Press
 

Men også Romain Grosjean kom galt af sted.

Franskmanden kørte ind i sin landsmand Esteban Ocon, så begge gled af banen, og Force India-køreren måtte udgå. Her traf dommerne en hurtig beslutning og tildelte Haas-køreren ti sekunders tidsstraf. Plus to strafpoint til licensen, hvilket en række internationale iagttagere fandt til den harske side.

Ikke alle frispark udløser advarsel eller udvisning ... Især ikke på en første omgang.

Lewis Hamilton var den helt store vinder af dette kaos og tidlige safetycar. Briten startede fra pitlane efter sit crash under tidtagning og skift af motor henover natten. Og kunne hurtigt blande sig blandt de forreste.

Til slut kæmpede han indædt for en podieplacering, men Kimi Räikkönen formåede at holde verdensmesteren bag sig.

Romain Grosjean var også af banen og tog Esteban Ocon med i købet. Foto: Dunbar/LAT/REX/All Over Press
Romain Grosjean var også af banen og tog Esteban Ocon med i købet. Foto: Dunbar/LAT/REX/All Over Press

Mercedes-teamkammeraten Valtteri Bottas imponerende med sin pole-position, men løbet blev en fuser for finnen, som måtte nøjes med andenpladsen. Sebastian Vettel overhalede ham umiddelbart efter starten og kørte en forholdsvis sikker sejr hjem herfra.

Trods starten fra pitlane var der kun et par sekunder mellem Mercedes-duoen ved ternet flag.

Den gode nyhed for Haas på skrækkelig dag i Brasilien var, at deres nærmeste konkurrenter fejlede. Begge Red Bull gennemførte, Felipe Massa blev syver i sit sidste hjemmebane-grandprix, og Fernando Alonso scorede en ottendeplads og tiltrængte point til McLaren-Honda.

Herefter fulgte Force Indias Sergio Perez, hvilket kun efterlod et enkelt point til Renault og Nico Hülkenberg.

Dermed adskiller kun to point Renault og Haas F1 Team i kampen om konstruktør-VM's syvendeplads før sæsonfinalen i Abu Dhabi.

Magnussen udgår på første omgang - Vettel sikrer sejr til Ferrari:

Se også: Knas i maskinen hos traditionsteam: Hvad er meningen?

Der skal ske flere ting med Haas-raceren. Foto: AP Sport og Spil Haas-duoen: Derfor er formkurven knækket - især to ting skal fikses til 2018

Romain Grosjean har to børn med sin viv Marion Jollès Grosjean - og et tredje på vej. Foto: Jan Sommer Sport og Spil Kevins kollega helt privat: Familiefar, gourmand og dus med dansk milliardær

Se også: Ny brasiliansk ballade: F1-teams angrebet med pistoler

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Formel 1
Mest læste i Formel 1
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen