Mester-crash i kval-lektion til Kevin

Lewis Hamilton smadrede sin Mercedes, mens Romain Grosjean og Kevin Magnussen var 12. og 14. hurtigst i kvalifikationen til Brasiliens Grand Prix

Se Hamilton sende raceren i væggen her. Video: TV3 Sport

Selv firedobbelte verdensmestre kan køre galt på udomgange ...

I sit første løb efter Lewis Hamilton sikrede VM-titlen, starter den sejrsvante brite Brasiliens Grand Prix allersidst. På vej mod sin første flyvende omgang under tilsyneladende normale og tørre forhold begik han en sjælden fejl og sendte sin sølvgrå Mercedes i muren.

Det var første gang siden Belgiens Grand Prix i 2016, at Hamilton udgik af Q1; dengang var det ubetydeligt, fordi han havde en bunke motorstraffe med sig.

Begge Haas-kørere havde dog klemt sig videre til Q2 selv uden det spektakulære crash.

Lewis Hamilton vidste ikke helt, hvad der gik galt, da han blev interviewet bagefter. Foto: AP
Lewis Hamilton vidste ikke helt, hvad der gik galt, da han blev interviewet bagefter. Foto: AP
 

Tidtagningen blev endnu en lektion til Kevin Magnussen fra Romain Grosjean i kunsten at sætte en enkelt hurtig omgang sammen. Da det blev alvor, havde franskmanden overtaget i den interne kamp igennem hele sessionen.

Han er pokkers hurtig om lørdagen og beviste det endnu en gang, som Interlagos blev hurtigere og hurtigere.

Romain Grosjean satte 12. hurtigste tid, mens Kevin Magnussen måtte nøjes med 14. bedste tid - 0,275 sekunder langsommere. Dermed står der 12-7 i Haas' interne kval-regnskab.

På korte og hurtige Interlagos skiller marginaler kørerne.

Således var der kun 0,038 sekunder mellem Kevin Magnussens og danskerens tidligere teamkammerat hos McLaren Stoffel Vandoorne på 13. pladsen.

Kevin Magnussen led endnu et kvalifikations-nederlag til sin teamkammerat. Foto: AP
Kevin Magnussen led endnu et kvalifikations-nederlag til sin teamkammerat. Foto: AP
 

Haas F1 Team er blot et enkelt point efter Renault i konstruktør-VM, men den til tider skrøbelige gule racer fungerer tilsyneladende i Brasilien. Både Nico Hülkenberg og Carlos Sainz nåede Q3 og har kurs mod point i løbet med startpositioner som syver og otter.

Lige bagved Fernando Alonso ...

Red Bulls Daniel Ricciardo har en straf med sig, så ti kørere får en plads foræret. Deriblandt Romain Grosjean og Kevin Magnussen, som søndag klokken 17.00 dansk tid starter løbet som 11'er og 13'er.

Med en blændende sidste omgang fra Valtteri Bottas holder der trods Hamiltons crash en Mercedes på pole-position. Finnen klemte sig lige ind foran de to Ferrarier sølle 0,038 sekunder hurtigere end Sebastian Vettel.

En lille opmuntring til teamet efter nogle af medlemmerne fredag aften blev berøvet med pistoler på vej fra banen til hotellet.

Grosjean efter kval: Bilen var bare god i dag:

Se også: F1-superstjerne klar til Le Mans

Se også: Trods dyster udsigt: Haas-boss har ambitiøst mål

Se også: Hamiltons VM-pokal ødelagt: 'Rosberg, hvad har du gjort?'

Se også: Fundamental ændring: Haas går ny vej mod 2018-racer

Der skal ske flere ting med Haas-raceren. Foto: AP Sport og Spil Haas-duoen: Derfor er formkurven knækket - især to ting skal fikses til 2018

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Formel 1
Mest læste i Formel 1
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen