Næste domino-brik er faldet i F1: Storhold forlænger

Som ventet var Valtteri Bottas fået endnu en sæson hos Mercedes

Valtteri Bottas' anden sejr var kontroversiel, for tyvstartede han?

Mens hele Formel 1-paddocken går og venter på bekræftelse af skilmissen mellem McLaren og Honda og dertilhørende partnerbyt bød onsdagen før Singapores Grand Prix på i hvert fald på en official udmelding.

Som dog ingenting har at gøre med hverken McLaren, Honda, Renault, Red Bull, Toro Rosso eller Carlos Sainz …

Mercedes forlænger med Valtteri Bottas for 2018-sæsonen, skriver tyskerne i en pressemeddelelse.

Kontraktforlængelsen var ventet og har ligget i kortene - som beskrevet af Ekstra Bladet - siden sæsonens første europæiske grandprix.

Finnen, som p.t. er treer i VM-stillingen, er kun sikret yderligere et år hos Mercedes. Teamet holder døren på klem for, hvad der sker i 2019.

Her vil stribevis af store navne være kontraktfri: Blandt andre Fernando Alonso, Mercedes-talentet Esteban Ocon, Daniel Ricciardo og formentlig Max Verstappen.

- Vi gav Valtteri en stor udfordring i år, da han blev en del af teamet i 11. time, rykkede frem i Formel 1’s forreste række og med sportens bedste kører som teamkammerat. Med tanke på det har hans resultater formentlig været mere end imponerende, siger Mercedes-teamchef Toto Wolff om Valtteri Bottas, der trådte til efter Nico Rosbergs overraskende karrierestop.

- Der har været op- og nedture - flere op end ned - og nogle store højdepunkter som hans to sejre i Rusland og Østrig, siger Wolff.

Valtteri Bottas er hurtigt faldet til hos Mercedes. Foto: Jan Sommer
Valtteri Bottas er hurtigt faldet til hos Mercedes. Foto: Jan Sommer
 

Den stille finne er godt klar over, at der hos Mercedes skal leveres, hvis han skal formå at holde rivalerne ude af det eftertragtede sæde i de kommende år.

- Da teamet ansatte mig til 2017-sæsonen viste de stor tillid ved at stole på mit potentiale. Denne nye kontrakt for 2018 viser, at jeg har gjort mig fortjent til den tillid. Jeg er glad for at have fejret min første sejr i en sølvpil. Men der er altid plads til forbedring, og jeg har endnu ikke vist mit fulde potentiale, siger Valtteri Bottas.

Se også: Watt: Derfor skifter F1-team til 'langsomme' Honda

Se også: Point var på menuen: Straf spolerer Magnussens løb

Se også: 2018-pladsen besat: Mercedes tæt på kontraktudspil

Se også: Pas på murene, Antonio: Kevin-reserve får risikabel træning

Sådan ser Haas’ lejr (hospitality) ud. Det er den mindste i paddocken. På Spa var den placeret ved siden af Hondas, der kun fungerer som supplement til McLarens enorme konstruktion. Sport og Spil Det ser du ikke på tv: Bag Haas' lukkede døre

Interaktivt element

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Formel 1
Mest læste i Formel 1
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen