Nye frustrationer for Haas-boss: Jeg var overrasket

Günther Steiner har svært ved at forstå, hvorfor Romain Grosjean blev tildelt to strafpoint på licensen

Se den dramatiske start på Brasiliens Grand Prix.

Teamchefen hos Haas F1 Team Günther Steiner gik sammen med Romain Grosjean til løbschefen Charlie Whiting i Mexico for to uger siden for at diskutere ensartede straffe – og mangel på samme.

Haas-bossen er fortaler for at benytte permanente stewards, fordi det nuværende system med et stort korps af skiftende dommere ifølge italieneren dømmer, som vinden blæser.

Det fik han nu ikke det store ud af, og Whiting er modstander af ideen, men Brasiliens Grand Prix gav mere skyts til Steiner argumenter.

Kevin Magnussen fik ingen påtale for sit harmonikasammenstød. Derimod blev Romain Grosjeans crash med Esteban Ocon takseret til ti sekunder plus to strafpoint på licensen.

Haas-køreren undskyldte til sin landsmand over at have ødelagt hans løb, men på en hektisk første omgang, hvor han kort forinden var ramt af en sivepunktering, kunne han ikke forstå dommernes beslutning.

Fra dette øjeblik blev Brasiliens Grand Prix forvandlet til en testsession for Haas. Foto: Dunbar/LAT/REX/All Over Press
Fra dette øjeblik blev Brasiliens Grand Prix forvandlet til en testsession for Haas. Foto: Dunbar/LAT/REX/All Over Press
 

Sammen følelse har Günther Steiner.

- Jeg var overrasket. Det har ingen indflydelse på vores resultat. Vi var færdige på det tidspunkt og tog det som en testsession. Men han fik to strafpoint for, hvad der efter min mening er et uheld, sagde teamchefen på sin briefing efter løbet ifølge Ekstra Bladet britiske pressekilder.

Under kvalifikationen i USA for nogle løb siden blev Williams-rookien Lance Stroll straffet for at køre for langsomt og blokere Romain Grosjean i, hvad dommerne kaldte en potentiel farlig situation.

- Stroll fik et strafpoint, da fartforskellen var 140 km/t., hvilket var ret farligt. Jeg kæmper stadig med at forstå ensartetheden i straffene. Det bliver ikke bedre, konstaterer han.

Til gengæld kunne han ikke brokke sig over situationen med Kevin Magnussen.

- Det er en racing incident. Det første sving på første omgang. Hvad skal han gøre? Lade alle køre forbi?

- Jeg synes, den minder meget om Vettel-Verstappen i Singapore, hvor Vettel ikke ser, at Räikkönen var til venstre. For mig er det så simpelt, siger Steiner.

Se eller gense start-crashet i Singapore, som Günther Steiner hentyder til:

Se også: Opråb efter sammenstød: Nægter at opfylde Haas-boss ønske

Se også: Bossen skældte ud: Haas igen på kant med dommerne

Se også: Haas-nedtur: Kevin-drama ender hos dommerne

Romain Grosjean har to børn med sin viv Marion Jollès Grosjean - og et tredje på vej. Foto: Jan Sommer Sport og Spil Kevins kollega helt privat: Familiefar, gourmand og dus med dansk milliardær

Der skal ske flere ting med Haas-raceren. Foto: AP Sport og Spil Haas-duoen: Derfor er formkurven knækket - især to ting skal fikses til 2018

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Formel 1
Mest læste i Formel 1
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen