Pas på murene, Antonio: Kevin-reserve får risikabel træning

Ferraris Antonio Giovinazzi skal køre første træning før Singapores Grand Prix i Kevin Magnussens racer

Her smadrer Giovinazzi Kevin Magnussens racer under træning i Ungarn.

Truende vejrudsigter i Italien fik Haas til at sløjfe den planlagte fredagstræning til Antonio Giovinazzi.

Hvis træningerne regnede væk, ville man ikke risikere, at Kevin Magnussen som i Ungarn fik hele optakten til løbet spoleret.

Ferrari-reserven trådte velvilligt til side og blev lovet en fredagstræning senere på sæsonen. Da den 23-årige italienerne allerede sidder i Haas-raceren til første træning en del gange resten af året begrænsede mulighederne sig til Singapore, Japan og USA.

Og det blev Singapore til næste grandprix, hvor Kevin Magnussen må træde til side, meddeler Haas onsdag.

Efter Singapore skal Kevin Magnussen overlade sin bil til Antonio Giovinazzi i Malaysia, Brasilien og Abu Dhabi. Romain Grosjean sidder over i Mexico. Foto: Jan Sommer
Efter Singapore skal Kevin Magnussen overlade sin bil til Antonio Giovinazzi i Malaysia, Brasilien og Abu Dhabi. Romain Grosjean sidder over i Mexico. Foto: Jan Sommer
 

Første træning til netop det er løb er en af de mindre vigtige, fordi den køres i solskin og under markant andre temperaturforhold end tidtagning og løb, der køres om aftenen.

Til gengæld er det et gadeløb omkranset af mure, hvor fejl har det med at smadre racerbiler, så Singapore er ikke oplagt til fredagskørere.

Toro Rosso udskifter dog også en af sine normale kørere til den pågældende træning for at give den 20-årige indonesiske F2-kører Sean Gelael sin første af fire sessioner resten af året.

Oprindeligt var det planen, at Antonio Giovinazzi skulle have kørt første træning på Monza. Foto: Jan Sommer
Oprindeligt var det planen, at Antonio Giovinazzi skulle have kørt første træning på Monza. Foto: Jan Sommer
 

Se også: Smadrede Kevins bil: Skuffet og ærgerlig

Se også: Kevin efter katastrofe-dag: Giver ingen mening

Se også: Kæmpe redning: Magnussen viser ufattelige reflekser

Se også: Kovending hos Haas: Derfor er Kevin alligevel bag rattet

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Formel 1
Mest læste i Formel 1
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Pernille Holbøll
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen