Stort medie fælder dom over F1-feltet: Kevin roses for særlig egenskab

Autosport giver feltets kørere karakterer her midt i Formel 1-sæsonen. Kevin Magnussen scorer en god karakter

Dramatik: Kom med onboard under starten hos Magnussen. Video: TV3 Sport

Det engelske medie Autosport har vurderet samtlige kørere i Formel 1-feltet efter sæsonens første elleve løb på en 1-10-skala.

Kevin Magnussen får et pænt 7-tal af mediet, der fremhæver hans tilpasning til Haas-teamet som en styrke hos danskeren.

- Han har hurtigt fundet sig til rette hos Haas, hvor han blomstrer i den rolige atmosfære sammenlignet med hans forrige ophold hos McLaren og Renault.

Begge Haas-kørere scorer samme karakter, men specielt på ét punkt er Magnussen bedre end holdkammeraten, Romain Grosjean. 

-  Han mangler endnu at komme op på de samme højder, som Grosjean er i stand til, men han har været langt bedre, når bilen ikke har fungeret optimalt.

Magnussens teamkammerat mener også, at danskeren er suveræn på det punkt.

Tidligere på ugen bragte Motorsport.com et interview med Grosjean, der roste Magnussen for netop at være god, når der har været udfordringer med bilen.

- Jeg synes, han er superhurtig. Han gør det virkelig godt med bilen, når den ikke passer helt til ham. Det betyder ikke så meget for ham.

Samtidig roser mediet Magnussens flotte syvendeplads i Azerbaijans Grand Prix, mens hans kvalifikation i Bahrain, hvor han endte bagerst og senere udgik fra løbet med et elektrisk problem, har været sæsonens lavpunkt for danskeren. 

Top- og bundkarakter
Der er ingen af feltets kørere, som scorer et 10-tal. Dermed er der altså ikke nogen, der har haft den perfekte sæson endnu - men flere kommer tæt på.

Ferraris Sebastian Vettel, der fører VM-stillingen efter sæsonens første elleve løb, får et 9-tal. Tyskeren har været konsistent, og med fire sejre og flere andenpladser har han været giftig gennem sæsonen.

Sebastian Vettel topper VM-stillingen efter elleve løb i sæsonen. Foto: AP/Zsolt Czegledi
Sebastian Vettel topper VM-stillingen efter elleve løb i sæsonen. Foto: AP/Zsolt Czegledi
 

Vettels nærmeste konkurrent, Lewis Hamilton, har ligeledes været tæt på suveræn i år. Seks pole-positions, fire løbssejre og seks gange hurtigste omgang har også givet englænderen et 9-tal.

Derudover har Max Verstappen været sublim, når bilen har fungeret. Specielt hans løb i Kinas Grand Prix har været et højdepunkt for hollænderen, der scorer 9. Sidste mand, der får denne karakter efter en flot første halvdel af sæsonen, er den rutinerede Fernando Alonso.

Spanieren har på flotteste vis kørt nogle stærke kvalifikationer, ligesom hans sjetteplads i Ungarns Grand Prix bliver fremhævet.

I den anden ende af spekteret finder man Jolyon Palmer. Briten har været katastrofal i sæsonen, hvor flere crash, dårlige kvalifikationstider og manglende resultater har sat spørgsmålstegn ved Renault-køren, der scorer et 4-tal.

Se også: Storroser Kevin: Bedre end Ferraris kæmpestjerne

Se også: Dystede mod Kevin: Nu er han den ultimative playboy

Se også: 'Frustreret' Kevin-kollega flirter med Renault: 'Det ville være skønt'

Se også: Tidligere mester slagter Kevin: Han kører unormalt og arrogant

Jason Watt dumper en kører, men godkender Kevin Magnussens løb i Silverstone. Foto: All Over Press Sport og Spil Jason Watt: Verdensmesterskabet nulstillet

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Formel 1
Mest læste i Formel 1
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen