Fornem VM-debut: Stortalent starter med en sejr

Nicklas Nielsen sejrede i sin debut i sportsvognsserien, mens den forsvarende verdensmester Michael Christensen blev snydt til slut

Nicklas Nielsen er steget op i bilklasserne efter en fornem go kart-karriere, hvor læremesteren har været 'lillebror' Ralf Schumacher Foto: Burkhard Kasan
Nicklas Nielsen er steget op i bilklasserne efter en fornem go kart-karriere, hvor læremesteren har været 'lillebror' Ralf Schumacher Foto: Burkhard Kasan

Hold øje med navnet Nicklas Nielsen.

Den tidligere gokart-stjerne, der siden har været i lære hos Audi og senest Ferrari, debuterede i sportsvognenes VM-serie med en klassesejr på Silverstone.

Dermed levede han fuldt ud op til de store forventninger, som Ferraris uofficielle sportsvognsteam, AF Corse, har til den 22-årige aarhusianer.

Den franske forretningsmand Francois Perrodo, der i 2016 blev verdensmester i GTE Am-klassen, har til denne sæson lejet en Ferrari 488 GTE EVO med danskeren som chauffør - eller rettere den hurtige mand til en bil, hvor den franske veteran Emmanuel Collard er tredjemanden.

Trioen vandt GTE Am-klassen i sæsonpremieren på Silverstone, hvor Nicklas Nielsen, som udover at være ham, som erobrede føringen i klassen, også kørte i mål en omgang foran nærmeste konkurrent.

Dermed ser det ud til, at den danske hærgen i den næstfineste af alle motorsportsklasser vil fortsætte.

Det var 27. gang siden VM-starten i 2019, at en dansk kører stod øverst på skamlen.

I den lille eksklusive GTE-Pro-klasse kunne verdensmester Michael Christensen have gjort stortalentet selskab, men han måtte nøjes med en andenplads i et internt Porsche-opgør.

Veteranerne Gianmaria Bruni Richard Lietz 'stjal' sejren fra Michael Christensen og makkeren Kevin Estre.

Det lignede længe en sejr til de forsvarende verdensmestre i den nye Porsche 911, men søsterbilen udnyttede i slutfasen, at den var kommet på friske dæk et par omgange før den dansk/franske Porsche og snuppede med den manøvre både føringen og sejren.

 

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere