Fuld gas på restaurant

Veteranen Jan Magnussen skal køre 24 timers løbet Le Mans virtuelt på en restaurant i Roskilde

Modsat Le Mans vil Jan Magnussen i weekenden møde sine mange fans på en restuarant (Foto: Jan Sommer)
Modsat Le Mans vil Jan Magnussen i weekenden møde sine mange fans på en restuarant (Foto: Jan Sommer)

Fredag aften kl. 19.30 viser Ekstra Bladet top-boksning fra Berlin - få adgang her

To af Roskildes hurtigste mænd i en bil udstyret med en tung speederfod er klar til at give fuld gas midt i domkirkebyen.

Bare rolig.

Hverken Jan Magnussen eller nevøen Dennis Lind skal ikke drøne rundt i gaderne, men på en af byens restauranter

Weekendens 24 timers løb i Le Mans er som bekendt udsat til september og så alligevel ikke.

Verdens største racerløb er som så meget andet i en coronatid blevet til esport, og der køres som planlagt i weekenden med start lørdag kl. 15.00, men nu som Le Mans Virtual.

Jan Magnussen og Dennis Lind er sammen med fem andre danskere med i den virtuelle udgave med i alt 50 biler og 200 kørere på startlisten.

Som altid kan hele verden følge løbet på TV, og herhjemme vil både TV 2 og dplay sende fra det specielle løb døgnet igennem.

Den ni-dobbelte Le Mans-vinder Tom Kristensen er på plads i Paris som ekspert, så bortset fra, at bilerne ikke vil køre rundt 'fysisk' på den godt 14 kilometer lange bane, 200 km sydvest for Paris, vil weekenden næsten foregå, som det har været tilfældet i rigtig mange år.

Mens de fleste kørere er med fra 'privaten', skal Jan Magnussen og Dennis Lind i Corvette nr. 64 'køre' på Bones i Roskllde.

Udover at kunne følge de to plus selve løbet vil 150 gæster, som kan løse billet til seks timer ad gangen, få serveret amerikansk barbeque med mere.

Sådan er du blevet vant til at se Jan Magnussen og Nicki Thiim duellere i de gule biler på Le Mans. Porsche er til start i den virtuelle udgave, men uden deltagelse af  verdensmester Michael Christensen (Foto: Jan Sommer)
Sådan er du blevet vant til at se Jan Magnussen og Nicki Thiim duellere i de gule biler på Le Mans. Porsche er til start i den virtuelle udgave, men uden deltagelse af verdensmester Michael Christensen (Foto: Jan Sommer)
 

Foruden Jan Magnussen og Dennis Lind skal Tommy Milner og Alen Terzic være med til at bemande Corvetten fra henholdsvis Virginia, USA og Slovenien.

- Selv om jeg har trænet flittigt og kørt med i flere virtuelle løb i sidste par måneder, må jeg erkende, at jeg er den dårligste på holdet. Hvis vi skal have chance, skal jeg ikke have så meget køretid som de andre, da de alle er dygtige sim-kørere, siger den ellers fire-dobbelte Le Mans-klassevinder Jan Magnussen, der ellers har 21 starter i 24 timers løbet på cv'etog ellers kender banen bedre end de fleste.

- Det bliver ikke noget med, at vi skal overnatte på en drømmeseng midt i restaurant. Vi kan trække os tilbage til et andet lokale.

- Ellers bliver det som et Le Mans, men bare på en anden måde, siger Jan Magnussen.

Den store coronanedlukning har betydet, at der er højst usædvanligt er Formel 1-kørere til start i et Le Mans.

Foruden nuværende stjerner som Max Verstappen, Holland og Red Bull, Charles Leclerc, Monaco og Ferrari, Lando Norris, Storbritannien og McLaren, Pierre Gasly, Frankrig og Alphatauri, Antonio Giovinazzi, Italien og Alfa Romeo er eks-verdensmestrene Fernando Alonso, Spanien og Jenson Button, Storbritannien at finde på startlisten.

De andre danskere på startlisten er Nicki Thiim og Nicklas Nielsen i henholdsvis Aston Martin nr. 95 og Ferrari nr. 51.

De har til fælles, at de er i front i VM-serien i henholdsvis GTE Pro- og GTE Am-kllassen.

For en sjælden gang skyld er Nicki Thiim uden den sædvanlige makker, Marco Sørensen, der har overladt pladsen til lillebror Lasse Sørensen. Nicklas Nielsen skal køre sammen med sim-kører Kasper Stolze.

I den store klasse er sim-køreren Jesper Pedersen med hos Bykolles.

 

Se også: Magnussen donerer 69.000 til børn på Riget

Se også: Corona bremser hede danske VM-drømme

Kørersammensætningen hos Haas kan i 2021 meget vel være Romain Grosjean og Kevin Magnussen for femte sæson i træk. Foto: Andy Hone/Haas F1 Team Sport og Spil Forstå F1’s kørermarked: Sådan står Kevin

 

2 kommentarer
Vis kommentarer