Glem F1 i København: Tv-kendisser står bag nyt motorløb

Jan Gintberg og Anders Agger har udviklet konceptet, der skal være det mest omtalte løb for eldrevne køretøjer i verden

Jan Gintberg har en vision for løbet. Foto:  PR Foto
Jan Gintberg har en vision for løbet. Foto: PR Foto

Helge Sander og Lars Seier kunne ikke overbevise de københavnske politikere om at give grønt lys til Formel 1-kørsel i hovedstaden.

Det ser mere lovende ud for komikeren Jan Gintberg og journalisten Anders Agger, der sammen har udviklet et nyt koncept ved navn WestWind24. Som navnet antyder skal der køres på grøn strøm i stedet for brændstof.

- WestWind24 er tænkt som stedet, hvor racerløbets konkurrenceelement skal pirre publikums interesse. Der skal være prestige i at vinde WestWind24, og det skal være her, de nye teknologier inden for batteriudholdenhed og kørselsoptimering bliver testet og vist frem, skriver Jan Gintberg i en pressemeddelelse ifølge TV Midtvest.

Anders Agger har lavet en lang række tv-programmer, blandt andet 'Anne og Anders'-serien. Foto: Egon Rix, DR
Anders Agger har lavet en lang række tv-programmer, blandt andet 'Anne og Anders'-serien. Foto: Egon Rix, DR
 

De to tv-kendisser har netop præsenteret visionen sammen med borgmester og viceborgmester i Ringkøbing-Skjern Kommune, Hans Østergaard og Søren Elbæk.

- Lige nu har vi flere spørgsmål, end vi har svar, men ambitionerne er skyhøje. Vi tegner ruten, mens vi går den. Nu går vi i gang, og så er jeg sikker på, at det fører noget spændende med sig, skriver borgmester i Ringkøbing-Skjern Kommune, Hans Østergaard.

Hvor og hvornår begivenheden skal finde sted er endnu ikke klarlagt.

Se også: Ukendt for et halvt år siden: Nu kan dansk teenager skrive historie

Se også: Svensker fyret: Kevin-kending scorer Formel 1-sæde

42 kommentarer
Vis kommentarer